Tænketanken Frej vil rykke næste generation

Fire unge kvinder står bag Frej, som er Danmarks eneste og første uafhængige fødevarepolitiske tænketank. Den vil mindske skel mellem landbrug, miljø, politikere og forbrugere – og så vil Frej bringe dialog, faglighed og nuancer ind i fødevaredebatten. FrilandsLiv har spurgt hvorfor.
De fire piger er forskellige både personligt og uddannelsesmæssigt, men sammen udgør de en enhed i Tænketanken Frej. Fra venstre: Marianne Petersen, Charlotte Clausen, Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Boisen Thøgersen. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen
05-09-2017 09:03:07

Urviserne har for længst passeret 16.00 på mit armbåndsur, da jeg på en café på Frederiksberg møder fire unge kvinder. De havde allerede klokken syv i morges deres første møde – og dette er ikke dagens sidste.

Det er ikke fire kvinder i gummistøvler eller med håret sat i en praktisk knold, men piger som pjatter og taler om seneste fredagsbar, det postfaktuelle demokrati, kærester og afsætningsanalyser. Umiddelbart er de helt »almindelige« modebevidste studerende midt i 20’erne, som forvalter deres liv i lektier, mænd og lunkne fadøl. Men de her piger, er bare ikke helt som alle andre på deres alder. For de har stiftet en tænketank. Tænketanken Frej.

 

Kursen blev sat

Det hele startede, da formanden for Frej, Marie-Louise Boisen Thøgersen sad i statskundskabstimerne på Københavns Universitet og undrede sig.

- Vi hørte en masse om miljø og klima, men der blev aldrig talt om landbrug i vores fag. Og hvordan kunne de tale udenrigspolitik, miljø og klima uden at tale om landbrug? Når det har så stor betydning for de her ting, fortæller Marie-Louise Boisen Thøgersen, der selv er født og opvokset på en gård.

Det fik hende og klassekammeraterne til at starte studenterforeningen, »Tværfagligt Fødevareforum«, hvor de ved siden af skolen og i fredagsbaren diskuterede masser af fødevarepolitik. De var en større flok, hvor også Frejs Iben Krog Rasmussen var med. Men de blev hurtigt trætte af kun at tale med hinanden, så de begyndte at invitere andre studieretninger med på ideen. Det fik stor og bred opbakning af både piger og drenge på kryds og tværs af Danmarks Tekniske Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Københavns Universitet. I blandt var også Charlotte Clausen og Marianne Petersen fra Frej, som læste på Copenhagen Business School. Men der manglede noget.

Om Frej

Foruden styregruppen med de fire piger ved roret, så er der 30 frivillige tilknyttet til Tænketanken.  De er fordelt over fem udvalg: Faglige analyser, konference, kommunikation, HR og debat.

Deres primære formål er at nuancere fødevaredebatten ved at holde forskellige events, lave undervisningsmateriale og holde foredrag. Fremover vil de også arbejde med politiske- og mere holdningsbaserede analyser og begynde at arbejde i partnerskaber med for eksempel andre organisationer og fonde.

Frej har samlet et »advisory board« af blandede folk fra fødevarebranchen. De udgør dermed et forum, hvori tænketanken Frej løbende søger sparring og råd.

 

- Vi besluttede os for, at vi ville drive det til noget mere, især fordi forskerne der holdte oplæg til vores arrangementer, sagde, at der ikke fandtes noget, der var lige så dialogsøgende som vores forening, forklarer Marie-Louise Boisen Thøgersen der i dag er formand.  

Derfor forhørte hun og Iben Krog Rasmussen sig om deres ide hos politikere, interesseorganisationer, journalister og andre interessenter. Og kort tid efter blev studenterforening relanceret som en tænketank. Men det var ikke nok med bare de to som baneførere. Og når man spørger pigerne hvorfor, det lige blev de fire. Så er svarene blandet af, at det var en tilfældighed og at de supplerer hinanden godt.

Men du er ikke i tvivl om, at præcis de fire danner en synergi af gåpåmod og loyalitet. For man ved straks, at det var dem, som diskuterede og hyggede sig mest i den fredagsbar, og at de tilsammen har en kemi af en helt speciel stærk karakter.

Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Et hovedspring

Men hvordan starter man en tænketank?

 - Det er bare at gøre det! Du har en ide, som bliver til en problemstilling, så researcher du, hvad der er relevant at belyse og hvilke professorer, der er på området. Og så kontakter du folk og bliver bare ved med at skrive og arbejde for sagen, siger Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Boisen Thøgersen tilføjer, at det er vigtigt for dem at holde fast i Frejs grundlag om at insistere på at stille forskellige holdninger op overfor hinanden.

Og den model har tilsyneladende virket, for siden Frej så dagens lys sidste år, har tænketankens arrangementer været velbesøgt af over 100 og nogle gange op mod 400 deltagere. Selv direktøren fra Miljøstyrelsen og formand fra Landbrug & Fødevarer og faglige rådgivere fra Bæredygtigt Landbrug har helt uopfordret gæstet Frej-events.

- Vi har oplevet, at der er et publikum til det, vi laver. For det er ikke bare unge og oplægsholdere, som gerne vil komme, men også etablerede aktører i fødevarebranchen, som synes, det er spændende. Og det samme gælder på de sociale medier, hvor vi også stiller problemstillingerne til debat, siger Frej-medstifter Charlotte Clausen. 

Siden har tænketanken haft vokseværk både i form af hoveder og ambitioner. I dag rummer de et stort netværk af forskellige frivillige unge, som endda sender pigerne ansøgninger for at få lov at være med i kampen for at nuancere den danske fødevaredebat.

De fire piger forklarer, at det sværeste har været at balancere ambitioner og tid. De skulle pludselig have en helt klar linje med en samlet vision for tænketanken. Og de har måttet udarbejde programmer, mediestrategier og investere masser af tid i koordinering og planlægning af oplæg, møder og events.  

-  Vi må virkelig sige nej til mange ting. Det er drønærgerligt, når man har fundet et marked og fundet noget, der er behov for. Vi fire bruger hver dag på det efter og inden arbejde. Men vi skal ikke ynke, for vi elsker det, men vi ville bare ønske, at vi kunne gøre det fuldtid, men det kræver noget økonomi, siger Marie-Louise Boisen Thøgersen.

Vil ændre den fødevarepolitiske debat

Men hvad kæmper de for?

Tænketanken vil samle Forbrugs- og Produktionsdanmark. Frej vil mindske det skel, som er kommet mellem landbrugsaktører og natur og klimaktører – og det vil de via oplysning, en dialogsøgende tilgang og bane vejen for fællesbaserede løsninger.

- Vi vil nuancere fødevaredebatten – det er en kompleks verden, og det er derfor også komplekse problemstillinger og løsninger. Det vil vi informere om, så vi får et samfund, som er mindre polemisk. Så vi kan have en fødevareminister, der hedder Dan Jørgensen, der kan lave en nationalret, uden at han bliver svinet til af landmanden eller have en Eva Kjær, som gør noget godt for landbruget, uden at hun bliver væltet som minister, forklarer Marie-Louise Boisen Thøgersen.

- Vi har bevist, at folk tør mødes for at starte en dialog. Målet er ikke at være enige, men vi forbeholder os retten til at blive klogere.

Iben Krog Rasmussen

Frej sigter primært mod unge mennesker, fordi de ser dem som fremtidens fødevareaktører, og sekundært kommer organisationer og politikere.

- Vi mener, at vi kan rykke næste generation, derfor er de unge vores kortsigtede målgruppe. Men på længere sigt vil vi ændre noget i samfundet og gøre en reel forskel, som kan høres inde på Christiansborg, lyder det fra Frejs formand.

Frej er nødvendigt

- Vi har bevist, at folk gerne vil og tør mødes for at starte en dialog. Målet er ikke at være enige, og det bliver vi måske heller ikke, men vi forbeholder os retten til at blive klogere og turde at blive klogere, forklarer Iben Krog Rasmussen, som til daglig er debatansvarlig i Frej. Hun uddyber:

- Vi lever i et samfund, hvor »fake news« bliver mere deklareret og hvor verden bliver mindre og alligevel så rykker vi os længere fra hinanden. På Facebook ser du kun dét, du selv og dine venner liker, så du har din egen nyhedshistorie. Men vi lever alle i det samme lille samfund – og det er vigtigt, at vi har nogle aktører, som bliver ved med at insisterer på netop det og skabe en arena, hvor vi kan mødes og også som en aktør, der kommunikerer dialog og mødested og ikke kun konflikt.

Frej opfordrer derfor til at orientere sig i forskellige medier og følge forskellige ting, ligesom de som tænketank både følger og taler med Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace på de sociale medier.

- Det handler om at få sin viden fra forskellige kilder også ligger sandheden nok et sted midt imellem. Folk skal opleve, at det andre mener, ikke behøver at være forkert, selvom man ikke er enig, forklarer Marie-Louise Boisen Thøgersen.

Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Forvirrer på højere niveau

Frej vil gerne væk fra skråsikkerhed og have flere til at turde at sige, »det ved jeg ikke«.

 - Vi har et motto, der hedder, at vi forvirrer på et højere niveau, fordi det handler om miljø- og fødevarepolitik og vi har ingen intention om at gøre det let, siger Marie-Louise Boisen Thøgersen.

De forklarer, at de politisk også ønsker at påvirke i den retning, så man højere oppe i systemet også tør blive klogere på sit arbejde, og ikke bare tager én viden eller holdning for gode varer. 

- Vi forvirrer også os selv, Marianne er fra byen og jeg er fra landet og vi er begge blevet meget mere nuancerede fra den opvækst, vi selv kommer fra. Men også mere forvirrede, for det er hårdt at blive udfordret på sit eget ståsted, siger Iben Krog Rasmussen hvortil Marianne Petersen svarer:

- Men jeg er også blevet meget mere åben, så kan det godt være, at jeg stadig køber de samme fødevarer, men jeg synes, det er helt okay, at du køber noget andet. Det handler også om vaner, men det er et skridt hen ad vejen at acceptere, at der også er andre gode fødevarer, end dem man selv vælger, siger hun.

Drømmer endnu større

Hvordan holder de gejsten?

-Åh, det bliver jeg tit spurgt om, hvorfor gider jeg det her? Jeg føler, at vi gør en forskel og er en del af noget større, forklarer Marie-Louise, så man ikke er i tvivl om, at Frej er formandens hjertebarn.

-Det er sjovt at være med til at skabe noget, som bare bliver større og bedre, siger Charlotte Clausen. De andre er enige.

Marianne Petersen nævner også sammenholdet i hele gruppen og den kæmpe inspiration, de får fra de andre frivillige, som brænder lige så meget for projektet, som de selv gør.

I fremtiden drømmer pigerne om, at Frej har fastansatte, faste lokaler og et økonomisk fundament. Det arbejder de hen mod hver dag, men hvornår det bliver aktuelt, er stadig uvist. Men mon ikke de fire piger også inden længe finder vejen dertil.

Hvem står bag FREJ?

Iben Krog Rasmusen

  • 24 år
  • Født og opvokset på en gård ved Maribo på Lolland
  • Hun er debatansvarlig i Frej
  • Læser Statskundskab og er i gang med kandidaten. Hun specificerer sig i organisation og ledelse og politisk interessevaretagelse
  • Interessen for miljø, landbrug og fødevarer bunder i opvæksten på en gård, og i måden man snakker om fødevarer på, som hun oplever forskelligt fra spisebordet på Lolland til fredagsbaren på Statskundskab
  • Iben prøver hele tiden på at blive bedre til at lytte og tale mindre

Charlotte Clausen

  • 25 år
  • Hun er født og opvokset på en gård ved Maribo på Lolland
  • Hun er kommunikationssansvarlig i Frej
  • Hun har en bachelor i virksomhedskommunikation fra CBS og er lige nu ved at skrive sit speciale som Cand.merc.EMF i økonomisk markedsføring. 
  • Da Charlotte tog fra Lolland, ville hun egentligt væk fra landbruget. Men så fik hun et studiejob hos Landbrug & Fødevarer, og siden da har emnet fanget hende på ny. Hun synes især, det er spændende, at alle har en holdning til fødevarer, hvor også værdier som dyrevelfærd og klima fylder mere og mere.
  • Hun vil gerne oplyse om myterne i erhvervet og bringe fagligheden tilbage. Hun vil påvirke folk til at blive klogere på de valg, de tager.

Marianne Petersen

  • 25 år
  • Hun er som den eneste i styregruppen ikke født og opvokset på en gård, men i Charlottenlund
  • Hun er ansvarlig for konferencer og HR i Frej
  • Marianne er cand.ling.merc med fokus på markedsføring i fødevarer. Hun har fuldtidsjob hos Landbrug & Fødevarer som markedskonsulent, hvor hun arbejder med eksport.
  • Hun har under sin uddannelse dyrket forbrugersamfundet, som hun finder spændende. Især markedsføring af fødevarer og hvordan producenterne rammer forbrugeren, bruger hun meget af sin tid på at undersøge. Interessen bunder dog ifølge hende selv helt grundlæggende i mad, - og tanken om, at producenten gør sig umage for at lave de fødevarer, hun spiser.
  •  Hun drømmer om at give Frej et fast fodfæste og ramme så bredt som muligt. Hun vil gerne påvirke producenterne til i højere grad at kommunikere ud, hvis de mener, at de laver gode fødevarer, så forbrugerne bliver mere bevidste om deres muligheder ved køledisken.

Marie-Louise Boisen Thøgersen 

  • 25 år
  • Hun er født og opvokset på gård ved Sæby i Nordvestsjælland.
  • Hun er formand for Frej og ansvarlig for analyseudvalget
  • Marie-Louise blev sidste år færdig med sin kandidat i Statskundskab og har i dag fuldtidsjob hos organisationen Dansk Standard, hvor hun sidder med public affairs og samarbejder med myndigheder.
  • Interessen for miljø, landbrug og fødevarer kom ret sent for Frejs formand og sagde hende intet, da hun boede hjemme på forældrenes gård. Men på 2. semester fik hun job som politisk assistent for den tidligere fødevareminister Henrik Høegh(V). Hun er i dag sikker på, at det kunne være alle mulige andre politikområder, der kunne have fanget hende, men tilfældigheden faldt på fødevarepolitik – og fordi, at hendes chef var en rigtig god læremester. Siden da har det for Marie-Louise kun handlet om at nuancere og belyse området.
  • Hun brænder for at afvikle den krig, som hun oplever mellem landbrugs- og miljøinteressenter. Hun synes, debatten er ukonstruktiv. Hun har en ambition om at prøve at skabe et anderledes demokrati, hvor man i højere snakker sammen, lytter og inddrager hinanden. Og ikke mindst også får vist den konstruktive side af fødevarepolitikken i medierne