Skaber universer med sin pensel

Den odenseanske billedkunstner Birgitte Lykke Madsen har tegnet og malet hele sit liv. – Jeg bliver drevet af de universer, malerierne skaber, siger hun.
06-03-2018 08:35:34
Svaret kommer prompte og uden betænkningstid, da interviewet indledes med spørgsmålet om, hvornår billedkunstner Birgitte Lykke Madsen begyndte at interessere sig for at male og tegne.
- Jeg er aldrig holdt.
- Alle børn tegner, laver perleplader, modellervoks med mere. Det gjorde jeg også. Jeg var en af dem der virkelig klippede og klistrede. Hele min barndom.
- I teenageårene, hvor mine kammerater gik til ridning og fodbold, tog jeg nødtvunget med, men jeg ville langt hellere bare sidde og tegne hestene. Jeg foretrak at befinde mig i det rum, jeg selv skabte med mine tegninger, og sådan har jeg det stadig, siger Birgitte Lykke Madsen, der i dag er blevet 57 år og en anerkendt billedkunstner både i ind- og udland.
- Det univers man selv tryller frem under sin blyant, det er så spændende, at jeg stadig den dag i dag bliver drevet af det.
 

Griegs Morgenstemning

Birgitte Lykke Madsen fortæller, hvordan hun som den yngste af i alt fire piger, fik plads til at være sig selv.
- Der var nok at gøre for vores forældre, så der var intet problem i at få lov at passe sig selv. Og jeg nød det. Jeg tegnede og levede mig fuldstændigt ind i de universer, jeg skabte med min blyant.
Et af de minder der har brændt sig klarest fast hos Birgitte Lykke Madsen, er en formningstime tilbage i 6.-7. klasse.
- Ja, jeg husker den, fordi det fik mig til at tro på, at jeg havde en forståelse for at tegne, siger Birgitte.
- Vores formningslærer, hr. Thomsen, satte i en af timerne et stykke musik på, som vi skulle tegne til. Og jeg følte mig med det samme fuldstændig hensat. Jeg tegnede svaner, morgensol, røde farver. Prøvede at forstå musikken. Og da det viste sig, at det var Griegs Morgenstemning, der havde lydt ud af højtalerne, blev jeg bekræftet i, at jeg havde en fornemmelse. En fornemmelse for at mærke stemninger og videregive det i mit kunstneriske arbejde. Det betød meget for mig i situationen, at jeg også kunne mærke, at hr. Thomsen så det. Et andet menneske, der tog alvorligt, hvem jeg var.
- Lige der – sammen med hr. Thomsen – vidste jeg, at det ikke kunne diskuteres om jeg skulle male eller ej. Det var det, jeg kunne, og det var det, jeg skulle bruge mit liv til, siger Birgitte Lykke Madsen med et ansigtsudtryk der gør, at man forstår, at hun stadig mener det og ikke har fortrudt sin livsbane et eneste sekund.
- Det er vigtigt, at man forfølger sin passion. Er der noget man virkelig brænder for, så skal det udnyttes. Også selvom det måske ikke umiddelbart ser ud til, at det eksempelvis bliver den økonomisk mest smarte ide, man har fået i sit liv. Pyt med det. Bringer den kvalitet og glæde i dit sind, så kan det ikke gøres op i penge, understreger billedkunstneren.
 

Det Fynske Kunstakademi

Efter gymnasiet og et halvt år i kibbutz i Israel og Egypten begynder Birgitte Lykke Madsen i 1981 på Det Fynske Kunstakademi.
- Det var den skønneste tid. Da jeg lige var kommet mig over, hvor dårlig jeg i teorien var, så blev det fantastisk, griner Birgitte og mindes den første tid på akademiet.
- Jeg kom tidligt. Gik sent. Knoklede på og udviklende mig til at blive kunstmaler. Det var fedt. En skøn tid, der kun bekræftede mig i, hvad det var, jeg skulle videre i livet.
- Men det var sjovt at opleve, hvordan jeg troede, jeg kunne en masse, og så pludselig stå der og være nybegynder uden ret mange færdigheder. Det gav mig blod på tanden.
 

Oplever gennem tegneblokken

Og der er ingen tvivl om, at engagementet og passionen stadig er til stede. 
- Jeg kan slet ikke lade være med at tegne og male. Jeg har altid min tegneblok og mine tegnegrejer med mig. Man oplever meget mere intenst gennem tegneblokken. Jeg sidder længere tid og betragter. Får det hele med, for at kunne videregive det på papiret. Man er i en totalkoncentration om, hvad det egentlig er, man ser her.
- Jeg kan faktisk bedst beskrive det som en livsform. Jeg kan slet ikke lade være. Og har slet ikke lyst til at opleve på anden vis. Jeg lever gennem tegneblokken, lyder det fra billedkunstneren, der også stadig har oplevelsen af at være i sit eget univers, når hun maler.
- Jeg har stadig den følelse, som jeg også havde som barn, at når jeg maler, så forsvinder jeg ind i den verden, jeg forsøger at beskrive.
 

Fornemmelse for vand

- Lige for tiden er jeg meget fascineret af vand og bruger meget tid på at befinde mig i den bobbel, der hedder fornemmelse for vand, smiler Birgitte Lykke Madsen og garanterer, at det er et fantastisk rum at være i.
- Det er vigtigt for mig at forklare, at når jeg maler, er hele essensen, at jeg for eksempel ikke skal male en bølge, som på et foto. Det jeg skal male, det er fornemmelsen for vand. Så kan jeg i virkeligheden give bølgen, lige den farve jeg har lyst til. Det er oplevelsen af vand, jeg skal have til at skinne igennem i mine malerier, og det et det, der er det svære.
- Der skal så lidt til, før end vandet ikke længere er vand, men bare en masse. En lille forkert streg eller klat med penslen, så er magien væk. Og det er det, der gør det, så pokkers interessant og gør, at jeg bliver ved.
- At stå der i sit indre rum og forsøge at skabe en stemning og det så lykkes, det er en enorm glæde, siger Birgitte Lykke Madsen.
 

Fascineret af Island

Birgitte Lykke Madsens fascination for vand begyndte år tilbage, hvor hun så en tv-udsendelse om nogle vinterbadere i Sidney.
- De der solbrændte mennesker med sort hår i kontrast til det blå hav og de store isklumper, der flød rundt i vandet, for at gøre det koldt nok, det satte noget i gang hos mig. Jeg røg lige i værkstedet og har været der siden, griner Birgitte Lykke Madsen, der dog med jævne mellemrum er kommet ud, for at tage turen til Island.
- Jamen Island er en aflægger af Sidney, for jeg blev så betaget, af de farver jeg så, at jeg søgte på alt, hvad der havde med blåt vand at gøre, og der lå Den blå Lagune i Island lige for.
Birgitte Lykke Madsen søgte og modtog et legat, der gav hende mulighed for en måneds ophold i Island.
- Den måned solgte jeg noget af min sjæl til Island. Det er det vildeste sted. Der er så smukt og fyldt med farver, jeg aldrig har set før. Kombinationer og skygger der er helt nye for mig. Jeg kan slet ikke lade være med at forsøge at male det.
 

Et landskab er aldrig tåbeligt

Og Birgitte Lykke Madsen maler. Konstant har hun gang i malerier, der forsøger at indkapsle den oplevelse, hun selv har haft, når hun har været midt i naturen. Midt i vejret.
- Et landskab er aldrig tåbeligt. Går jeg i stå i et maleri, kan jeg altid gå en tur. Jeg finder en løsning derude, forsikrer hun, der på det seneste også har taget båden med ind som element i hendes malerier.
- Jeg har altid været mest fascineret af naturen. Himlen, havet, træerne og menneskenes agerer i elementerne. Men i Island fik jeg også en fornemmelse for bådens betydning. De historier de kom med. Både fra gammel tid og i dag. Dens vigtighed. Det har givet mig et nyt tema, jeg forfølger og som jeg tror, kommer til at vare ved for en stund. Jeg bliver ved med at finde nye historier, der kommer med de både, funderer Birgitte Lykke Madsen og forsvinder for en stund ind i sit eget lille tankespind, hvor båden både bringer gode og dårlige historier. Sørger for transport af mad og er den generelle kontakt til omverdenen.
 

Ambition om at blive bedre

- Jeg elsker de universer, de forskellige små aspekter i mine malerier giver mig. Det er det, der er drivkraften. Muligheden for at få lov at befinde mig i de forskellige universer og forsvinde ind i de verdener, der udspiller sig der. Det er en enorm glæde.
- Og når det så er sagt, så har jeg en ambition om hele tiden at blive en bedre maler. Ikke at mine malerier skal hænge i hvert et hjem.
- Sælger jeg godt, er det dejligt, da det giver mig muligheden for at male videre. Pengene er egentlig fuldstændig lige gyldige. Det er processen. Det at fordybe sig. At finde ind til følelsen af det, jeg maler og få det ud på lærredet. Det er det, der er lønnen. Det der er motivationen og hele mit liv, siger Birgitte Lykke Madsen med et glimt i øjet, der får en til at føle sig set.
For det er tydeligt, at hun er vant til at observere. At hun er vant til at føle stemninger, og at hun er god til at skabe dem. De gode af slagsen. Både i rummet og på lærredet.
Billedkunstner Birgitte Lykke Madsen udstiller heldigvis ofte sine malerier rundt om på landets gallerier. Jeg glæder mig til at følge med.  
 
Udstiller i Påsken
Birgitte Lykke Madsen udstiller under titlen Fornemmelse for Vand i Fløjte Emils Hus i Ryslinge hele påsken. Man finder det smukke hus på adressen Graabjergvej 8 5856 Ryslinge.

»Kedsomhed er roden til al kreativitet.
Der kommer et tidspunkt,
hvor man ikke kan kede sig mere,
og så bliver det godt«
Billedkunstner, Birgitte Lykke Madsen

 

Udstiller i Torino, Italien
Birgitte Lykke Madsen har netop sendt en lastbil med malerier til Torino, hvor hun skal udstille for anden gang.
- Ja, det er jo fantastisk at være kommet dertil, at man skal opleve at blive kontaktet at en galleriejer i Torino, der gerne vil udstille ens værker af den simple grund, at hun kan lide dem og tror de kan sælge godt i Italien. Det er en kæmpe succes, siger Birgitte Lykke Madsen, der første gang blev kontaktet af den italienske galleriejer for fire år siden.
- Jeg modtog den gang en mail på et noget gebrokkent engelsk med spørgsmål om, hvorvidt jeg udstillede på gallerier. Jeg troede faktisk, at der var tale om noget snyd og var nervøs for i et eller andet omfang at blive hacket, så jeg lod den vente.
- Men efter lidt kontakt kom de to galleriejere fra Torino og besøgte mig. De så mine malerier. Købte otte med hjem og lavede en separat udstilling på deres galleri i Italien.
- Det har været en enorm oplevelse og jeg nyder, at skulle afsted igen meget snart.

»Jeg har ønsket mig pensler og blyanter
i fødselsdagsgave i 57 år. Og det fortsætter«
Billedkunstner, Birgitte Lykke Madsen (57 år)

 

Portræt maleri
Udover at arbejde med naturens elementer i sine malerier nyder Birgitte Lykke Madsen også at male portrætter.
- At få malet et portræt er et samarbejde mellem model og kunstner. Og det er vigtigt for mig, at vi opnår en afslappet stemningen og ren og skær hygger os. Jo mere afslappet, jo bedre træder den portrætteredes personlighed frem.
- Som med mine øvrige malerier, er jeg ikke interesseret i at gengive i præcise detaljer. Det lader vi fotograferne om at gøre. Det jeg kan med et malet portræt, er at male personen som jeg ser ham eller hende. 
- Jeg fremdrager det, som er det væsentlige ved den portrætterede. Men det er mit blik og fortolkning af den portrætterede, der afgør, hvordan portrættet ender med at se ud. Der er en vis ydre lighed mellem den portrætterede og hans eller hendes portræt, men det er ikke kopien eller den umiddelbare og objektive lighed, der er mit primære ærinde.
- Det handler i højere grad om at vise en essens ved den portrætterede, at fremdrage en indre »sandhed« om personen, siger Birgitte Lykke Madsen.
Man sidder model over tre-fem gange af en til to timers varighed.
Første møde bruges på skitser, fotos og samtale – og måske de første streger på lærredet.
- Ved næste møde har jeg besluttet billedets størrelse og komposition og vi kan begynde selve portrætmaleriet.