Lertøj med gamle aner

Sorring Lervarefabrik har ligget på Hovedgaden i Sorring siden 1800 tallet. Gennem generation har den samme familie formet ler til fade, barselskrukker og krus. I dag arbejder ottende generation efter hjertet og åbner galleri for at kunne udstille de nye værker.
23-06-2018 07:00:12
Berit Kristiansen rejser sig et par gange under interviewet. Der er besøg i butikken og de interesserede skal betjenes og snakkes med. Der bliver småsnakket om varerne og det forskellige stentøj og keramik beundres.
Udtalelser som »Den er da flot den her« eller »Nej, hvor er den sjov« ryger gennem luften og Berit Kristiansen imødekommer alle spørgsmål og tanker.
- Jeg synes, det er hyggeligt, at folk lige kommer ind. Vi er her jo alligevel, så det er dejligt med lidt forstyrrelser, når altså ikke, jeg lige sidder med hænderne midt i leret, smiler Berit Kristiansen, inden hun igen sætter sig ved køkkenbordet med bedsteforældrenes køkkenbænke omkring i det hus, hendes familie har boet og arbejdet i generationer.
Berit Kristiansen er ottende generation på Sorring Lervarefabrik der ligger mellem Aarhus og Silkeborg. Hun overtog sammen med sin mand Lars Kristiansen fabrikken i år 2000 og videreførte den stort set uændret frem til 2012.
- Gennem alle årene er der blevet lavet fade, barselspotter og krus. Men i 2012 stoppede vi. Det var ikke rentabelt og jeg fandt ikke længere glæde ved faget, siger Berit Kristiansen.
 

Fem års pause

Fem år gik der, før end Berit Kristiansen igen fandt lysten til håndværket. Imellem tiden arbejdede hun på kontoret, arrangerede kurser, holdt gang i ovnene for andre og meget andet. Men leret rørte hun ikke.
- Jeg var simpelthen kørt træt i masseproduktionen, tror jeg. Det var jo det samme, vi lavede, som Sorring Lervarefabrik altid havde lavet. Vi kørte efter en skabelon og brugte slet ikke den kreativitet, vi jo heldigvis er udstyret med.
Efter et besøg på Clay Museet ved Middelfart blev Berit Kristiansens lyst imidlertid vækket igen.
- Jeg gik der og beundrede alle de smukke værker og fik så en umådelig stor lyst til at afprøve, om det var noget, jeg også evnede at lave. Det gik pludselig op for mig, at man faktisk godt kunne lave noget andet end lige fade, barselspotter og krus, siger Berit Kristiansen og smågriner lidt ad sin egen autoritetstro.
- Jeg havde aldrig tidligere modelleret. Her i Sorring drejede vi. Det var sådan det var, og der skulle så åbenbart gå en rum tid inden, at jeg tillod mig at ændre den tankegang.
 

Glæden ved arbejdet er tilbage

Berit Kristiansen har heldigvis aldrig fortrudt, at hun trådte den samme løbebane som hendes forældre, bedsteforældre og generationer før det.
- Det er faldet mig meget naturligt. Jeg har gået i de her bygninger de største dele af mit liv. Frem til jeg begyndte i skole, tog jeg hver dag med min mor på arbejde og blev passet af mine bedsteforældre, der var blevet boede i huset, efter mine forældre havde overtaget fabrikken.
- Da jeg så stod over for valget og skulle videre efter folkeskolen. Så vidste jeg faktisk ikke, hvad jeg ellers skulle. Jeg har altid godt kunne lide at bruge mine hænder, og en verden med ler var et naturligt og rigtigt fint valg for mig.
Berit Kristiansen laver i dag alt det, som hun selv betegner, som sjovt.
- Jeg tillod mig i fem år at sige »Nu gider jeg ikke mere lerarbejde«. I dag nyder jeg det igen. Men jeg følger mit hjerte og laver det, min kreativitet bringer mig. Jeg kommer ikke til at masseproducere igen, siger Berit Kristiansen.

 

Galleri Det hvide hus
■ Den 16. juni åbnede Berit Kristiansen Galleri Det Hvide Hus med udstillinger og kunsthåndværkermarked på Hovedgaden i Sorring. Hun udstiller løbende sin egen kunst, ligesom det er planen, at galleriet kan lånes ud til andre kunsthåndværkere.

Nok ikke en niende generation
■ Berit og Lars Kristiansen har tre børn. To drenge og en pige. Ingen af de tre børn har vist interesse og lyst til at overtage lervarefabrikken. Tre beslutninger, der er fuldt accepterede af forældrene.
- Det bliver kun en succes, hvis man har hjertet med, og nyder det, man laver. Det kan jeg selv skrive under på, siger hun og glæder sig over, at de tre børn har fundet det, som de er glade ved.

Asger Jorn kom forbi
■ Tilbage i 1953 tilbragte Asger Jorn fire måneder, hvor han dagligt besøgte lervarefabrikken. Berit Kristiansens bedstefar Knud Jensen lavede lertøjet og så dekorerende Asger Jorn det. Det var nu ikke fordi Jorns værker imponerede bedstefaren, og Berit lægger heller ikke skjul på, at Jorns kunststil aldrig bliver mere end en parentes i værkstedets produktion.