Hesten holder mig i gang

De islandske heste bidrager til både frisk luft, motion og socialt samvær, som 70 årige Tove Riis meget nødigt vil undvære i sit liv.
04-04-2018 16:39:06
Det er bidende koldt og blæsende den dag, Tove Riis har sat os stævne i stalden hos Lýsingur. Tove Riis (70 år) er passioneret rytter og Lýsingur den islænderhest, der har fulgt hende gennem de sidste ti år.
Hun møder os lettere vejrbidt iført overtræksbukser, stor jakke og huen godt nede om ørene. Men også med et smil og en entusiasme der bevidner, at der ikke findes mange sure dage i stalden.
- Jeg nyder rigtigt meget at kommer herud. Vi er fem, der deler tjansen med fodring og pasning, så vi har udover hestene også et utroligt dejligt sammenhold og fællesskab, lyder det fra Tove Riis, der denne morgen netop har klaret morgenfodringen og nu blot venter på, at det kan blive tid til dagens ridetur.
- Det er meget forskelligt, om jeg rider en tur alene, eller vi er i flok. I dag var min plan, at jeg bare lige ville smutte en lille tur ud i den friske luft. Det bliver nok ikke så langt, for det et jo bidende koldt, smiler hun.
- Men mange gange har vi lavet aftaler. Så rider vi et par stykker sammen og hygger os med snak om, hvad der nu lige optager os. Ofte er det familien, bøger og oplevelser, men også glæder og problemer egner sig så fint til at blive vendt, når vi begiver os ud på hesteryg.
- Sommetider har vi også arrangeret længere ture. Også over flere dage, hvor vi så overnatter på campingpladser og har sørget for folde til hestene. Det er utroligt hyggeligt, fortæller Tove Riis, der er på hesteryg 4-5 gange om ugen.
 

Fra stor hest til islænder

Tove Riis begyndte først at ride islandsk hest, efter hun i 60 års fødselsdag fik en ridetur på en venindes islandske hest i gave.
- Indtil da, havde jeg hovedsageligt redet på stor hest. Jeg var udpræget dressurrytter og delte interessen med min daværende mand og to ud af vores tre sønner.
Tove Riis og hendes daværende mand endte op med fritidslandbrug og flere heste, indtil en skilsmisse gav Tove det, hun kalder en »hestepause i livet«.
- Mulighederne for hestehold var simpelthen ikke lige til stede, så jeg koncentrerede mig om mit arbejde og familien. Men savnede det, så der skulle ikke meget til, for at få mig på sporet igen, siger Tove Riis.
 

Sammenhold og interesse

Sporet blev den islandske klub Laxi, hvor hun sammen med ligesindede fandt et sammenhold, hun længtes efter, da arbejdslivet stoppede.
- Når man er vant til at fylde sin dag med familie og arbejde, er der pludselig meget tid, når man ikke længere skal møde på arbejdspladsen i et bestemt tidsrum. Det var derfor en kærkommen mulighed for mig, at få det sammenhold erstattet med et andet omkring hestene, siger Tove Riis, der sluttede sit arbejde som leder af den kommunale tandpleje ved kommunesammenlægningen i 2007.
Den megen tid kan hun godt undre sig lidt over i dag.
- Jeg har heldigvis dejligt travlt, siger hun og henviser til, at hun og hendes nuværende mand både er med i den lokale seniorklub og spiller golf. Hestene har hun dog for sig selv.
- Og jeg regner da med at fortsætte ridningen i mange år endnu. Jeg har veninder, der er ældre end mig, som stadig rider, så den friske luft, gode motion og uerstattelige sociale samvær er jeg sikker på, gør os godt, smiler Tove Riis.

 

 At ride islandsk hest
Ifølge Tove Riis er der mange måder at ride islandsk hest på.
- Set udefra er den islandske hest forbundet med ture og hårdt terræn. Jeg havde selv den opfattelse, da jeg red stor hest og endnu ikke havde stiftet bekendtskab med den lille race, at det var en stærk pony, der hovedsageligt blev brugt til turridning og så selvfølgelig som arbejdsdyr i form af transport på de islandske sletter.
- Det er til dels også rigtigt, men den kan så meget mere og kan rides af både børn og voksne, siger Tove Riis og fortæller om stævner, ridebaner og grundridning.
- Selv rider jeg ture og nyder den stabilitet, der er over den islandske hest. Den er avlet til at kunne modstå meget og det kan den, forsikrer den erfarne rytter.
Tove Riis er meget begejstret for området, hun har Lýsingur opstaldet og glæder sig over at kunne ride ture i området, hvor der er optimale muligheder for at opleve nyt og afvekslende.
- Det er en daglig lise for sjælen og jeg ville ikke være foruden, siger hun og lader sig ikke kue af, at det danske vejr er omskifteligt.
- Det er jo netop det, der gør den islandske hest så fantastisk. Den kan modstå det meste og har et gåpåmod, vi bare kan suge til os.

 

 
»Jeg har veninder, der er ældre end mig, som stadig rider, så den friske luft,
gode motion og uerstattelige sociale samvær er jeg sikker på, gør os godt«
Tove Riis

 

Den islandske hest
De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden vikingetiden.
Ifølge Dansk Islandshesteforening har naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.
Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.
Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.
Idealhøjden er mellem 132 og 140 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.
Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.
Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.
Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.
 

 

Gangarter
Udover de tre normale gangarter mestrer den islandske hest også gangarterne tølt og pas.
Dog er det ikke alle islandske heste, der mestrer pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.
Tølt er en firtakts gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.
Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.
 

 

Sportskonkurrencer
Der findes to typer sportskonkurrencer. Der er de sportskonkurrencer, hvor det er helheden af hest og rytter, der bedømmes, og der er Gæðingakeppni, hvor det alene er hestens præstation, der bedømmes.
Ved sportskonkurrencerne bedømmes gangarterne på ovalbane. 4-gængere får bedømt skridt, trav, tølt og galop, mens 5-gængere desuden får en bedømmelse af pas. Herudover findes der forskellige tølt-konkurrencer, hvor tøltens kvalitet bedømmes.
Pas bedømmes efter hurtighed og stil i stilpas og der dystes også om hurtigste tid (væddeløb) på pasbane.
Der kan også konkurreres om hestens alsidighed i ALRID, hvor hest og rytter kan vise sin kunnen inden for distanceridning, terrænridning og gangarter.