Græsmarkens ABC for hestefolk

Gode græsmarker kræver god pleje og hvile i vinterperioden og stor fokus ved opstart af afgræsning om foråret.
05-05-2018 07:00:55
Mange hesteinteresserede foretrækker at bruge de samme marker til afgræsning hyppigt. Sammenholdt med, at der ofte er få marker til rådighed og et lille areal til ejendommen, kan det give nogle udfordringer, hvis man gerne vil have gode græsmarker i sommerperioden til afgræsning eventuelt kombineret med høslæt og samtidig opfylde ønsket om motionsfolde i vinterperioden.
- Gode græsmarker kræver god pleje, siger Sven Erik Pinstrup, planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord.
- Hvis marken ikke har fået pleje i vinterperioden og benyttes tidligt til afgræsning eller motionsfold, vil græsvæksten ofte være lav i sommerperioden.
 

Overvintring

God græsvækst i sommerperioden opnås kun på flerårige græsmarker, hvis græsmarken afleveres i god kondition til vinterperioden.
Da græsvækst kræver lys og jordtemperatur på 4 – 5 grader, er der ingen eller meget ringe græsvækst i vinterperioden. Derfor skal græsmarker til kommende sæson have ro i vinterperioden.
- Græsmarker, der skal anvendes til produktion i kommende sæson, bør ikke anvendes som motionsfold i vinterperioden. Det er vigtigt, at græsmarker får hvile, og græstørven ikke ødelægges ved dødbidning og optrædning i den fugtige og kolde vinterperiode, hvis marken skal producere optimalt næste sommer, siger Sven Erik Pinstrup.
Han fastslår, at optimal græsvækst i foråret lettest opnås, hvis græsmarken midt i oktober har 7 – 10 centimeters græshøjde, og fremstår ensartet og med tæt plantedække og herefter får hvile.
- Hvis græsmarken er dødbidt med lavt plantedække i vinterperioden, vil opstart af plantevækst i foråret være forsinket og risikoen for dødbidning og mangelfuld græsudbytte øges betragteligt, konkluderer han.
 

Giv græsmarken et eftersyn i foråret

Plantebestanden skal vurderes i det tidlige forår.  Skal marken bruges til afgræsning bør der være minimum 30-40 græsmarksplanter pr. meter sårække. Til slæt er 21-25 græsmarksplanter pr. meter tilstrækkeligt.  I varige græsmarker er det vanskeligt at tælle i sårækkerne, og her bør der være 300-400 planter pr. kvadratmeter.
- Det er vigtigt, at man vurderer den samlede fodersituation, inden man dødsdømmer en dårlig græsmark i foråret. Er der tilstrækkeligt med græs på de øvrige marker til, at afgræsningen kan opretholdes som planlagt? spørger planteavlskonsulenten.
 

Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise

Muldvarperne har ofte haft travlt i græsmarkerne i vinterens løb. Regnormene lever af planterødderne – og muldvarpene lever af regnormene.
Sven Erik Pinstrup anbefaler, at marken jævnes med en slæbeplanke eller strigle i det tidlige forår, hvis marken skal anvendes til høslæt eller ensilage.
- Muldvarpeskuddene er hårde ved skårlæggerens knive og betyder samtidig risiko for jord i foderet med dårlig kvalitet til følge, siger han.
 

Eftersåning

Det er vigtigt, at græsmarkerne efterses om foråret.
- Bare pletter kan ofte repareres ved isåning med nye græsfrø, siger Sven Erik Pinstrup om minder om, at isåning bør foretages i det tidlige forår, når jorden er tjenlig, så de nye græsplanter kan spire og etablere sig, inden afgræsning igangsættes senere i foråret.
- Er der store områder, hvor plantebestanden er dårlig, kan det være nødvendigt helt at omlægge marken, siger han.
 

Giftige planter

I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Særligt vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige for heste.
- De seneste år har vi desværre set større forekomster af giftige brandbægerarter. Heste forsøger at undgå de giftige planter ved afgræsning, men da tålegrænsen er meget lav, kan jeg kun anbefale, at man luger eller sprøjter arealer med giftige planter.
Da heste har meget svært ved at frasortere giftige planter i ensilerede/tørre fodermidler (ensilage og hø), bør markerne kontrolleres inden høslæt.
 

Omlægning til ny græsmark

Hvis græsmarken trænger til omlægning, er der flere metoder, der kan anvendes. Den bedste fremspiring af græsfrø opnås, når frøene sås i 0,5 -2 centimeters dybde på fast jord. Dybere såning giver dårlig og sen fremspiring og lavere konkurrenceevne overfor ukrudt m.m.
- Græsfrø kan eventuelt udsås separat eller med særlig frøsåkasse, så frøene ikke sås i samme dybde som korn. Herved sikres optimal fremspiring af den nye græsmark og maksimal konkurrenceevne, lyder det fra planteavlskonsulenten.
- Ved omlægning af nye græsmarker er hesteinteresserede ofte mere afhængige af god etablering, da de kun har få arealer til rådighed. Derfor bør græsudlæg have stor prioritet ved omlægning af marken. Anvend lav udsædsmængde i dæksæden og en kort stråstiv sort, så risiko for lejesæd minimeres og lys lettere trænger ned i afgrøden til det nye udlæg, anbefaler Sven Erik Pinstrup.
 

Valg af græsfrø og udsædsmængde

Ifølge Sven Erik Pinstrup, er der flere græsblandinger, der er egnede til hestefoder.
- Græsblanding bestemmes efter markens anvendelse og hestenes krav. Skal marken primært bruges til høslæt eller afgræsning? Skal græsmarken anvendes som primær foderkilde, eller er det mere en motionsfold? Hvilke foderkrav stiller dine heste?
- Der er mange spørgsmål og mange valg.
Da heste afgræsser marken hårdere end kreaturer, er der større risiko for dødbidning af græsmarken. Derfor består græsblandinger til heste af græsser med lavt vækstpunkt og hurtig genvækst. Mange græsblandinger til kreaturer er sammensat af arter med højere vækstpunkter og højere udbyttepotentiale og samtidig større risiko for dødbidning ved afgræsning med heste. Hvis græsmarken dødbides, bliver de hurtigt åbne og fyldt med rapgræsser (ukrudt).
- Der findes hesteblandinger både med og uden kløver. Flere græsblandinger til heste er standardiserede, og her er græsserne i blandingerne udvalgt, så de danner en slidstærk og tætbund i græsmarken. Græsblanding 60 og 62 er uden kløver, mens blanding 61 er med hvidkløver. Blandingerne er sammensat, så græsserne supplerer hinanden godt og danner et robust grundlag for hele vækstsæsonen. Den anbefalede udsædsmængde er ofte 25 – 30 kg/ha, siger Sven Erik Pinstrup.
 

Gødskning af græs

Gødskning af græs afstemmes efter forventet anvendelse af græsmarken.
- Hvis marken anvendes til høslæt, skal den naturligvis gødes optimalt, så udbyttet er optimalt. Ved afgræsning skal gødskning afstemmes forventet anvendelse af marken, siger planteavlskonsulenten.
- Hestenes energibehov afhænger at hestens benyttelse, og derfor skal græsmarken gødes efter anvendelse.
Da mange marker til afgræsning anvendes af heste med lavt energibehov (og de samtidig er enmavede dyr), skal marken gødes med et lavere kvælstof behov end tilsvarende marker med kreaturer.