Familieliv forenes ved Vesterhavet

En vestjyde og en københavner forelskede sig, da hun lejede et værelse hos ham på Nørrebro. I dag er de gift, har fået en datter og er flyttet på en landejendom ved Varde. Kærligheden, gode naboer og en jahat har gjort livet på landet til et fælles ståsted.
30-årige Louise Vindelbo Povlsgaard og 34-årige Jan Larsen med datteren Thalia Povlsgaard Larsen på seksten måneder trives med landlivet ved Lydum. Her er de fotograferet sammen med kalvene »Steg og Bøf«, som de deler med naboerne. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
08-08-2017 11:02:17

Langt fra neonskilte og metrostationer møder man et »muh« fra en kalv og vraltende ænder, der hapser dræbersnegle. Det sker hos 30-årige Louise Vindelbo Povlsgaard og 34-årige Jan Larsen på deres landejendom »Brænderigården« udenfor Lydum ved Nørre Nebel i Varde Kommune. En hjemmelavet squash-kage af råvarer direkte fra haven er serveret, og Jan Larsen forsøger via fugleplakaten i køkkenet at identificere et af de bevingede væsner udenfor vinduet.

- Det har jo været en ny verden for mig, hvor jeg stadig lærer hele tiden. Men bare dét at jeg kan se tingene blomstre og få liv, høre fuglene pippe og se rådyrene udenfor vinduet. Det giver en enorm ro at bo på landet, og det er helt specielt at gå ud og det bare er ens eget, forklarer Jan Larsen, som aldrig har boet udenfor København - før nu.

Hun er fra Vemb i Vestjylland, hvor gode manerer og familien er i centrum, og han er opvokset på Nørrebro i København med masser af larm og frie rammer. Hun har altid drømt om at komme på landet, men det lå ikke ligefrem i kortene for københavneren, at han skulle dyrke egne kartofler, dele en brakpudser med naboen og spise kød fra egne køer. Alligevel valgte parret for fire år siden landlivet ved Vesterhavet som det fælles udgangspunkt. Hurtigt kom der foruden labradoren Kalli og en kat, flere katte, kalve, ænder, høns og selvfølgelig datteren Thalia på seksten måneder til.

 

Roomies ved et tilfælde

Jan Larsen blev den vestjyske piges redning, da Louise Vindelbo Povlsgaard skulle læse til dyrlæge i København tilbage i 2007. Han havde et ledigt værelse i sin lejlighed, men byboen havde aldrig gjort sig større tanker om Vesterhavet eller hvor mælken kommer fra.

- Jans værelse var det eneste, jeg havde fået en tilbagemelding på tre uger før studiestart, så jeg sagde bare ja uden videre. Så i år er det faktisk ti år siden, vi så hinanden for første gang, siger Louise Vindelbo Povlsgaard med et grin.  

De forelskede sig, men forskellene i opvækst, visioner og værdier blev for store for vestjyden og københavneren, og Louise måtte finde et andet værelse. 

- Jeg har arbejdet med køer, siden jeg var 13 år og ville gerne være kvægdyrlæge. Men når man forelsker sig i en københavner, der har svært ved at se sig selv udenfor hovedstaden, så måtte jeg gøre op med den drøm. Så det eneste positive ved, at vi gik fra hinanden, var, at jeg igen kunne fokusere på det og landlivet, siger hun.

Men parret kunne ikke undvære hinanden. Efter to uger startede de med at date og lære hinanden at kende uden at bo sammen. Ti måneder senere købte de sammen en lejlighed i Sydhavnen. Her begyndte de begge at tage jagttegn, og så spirede tanken pludselig også så småt hos Jan Larsen om et liv udenfor staden.

Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Vikariat i Vestjylland

Jan Larsen, der er uddannet forhandler, og som i dag arbejder i offshore-branchen i Esbjerg, ville ikke stå i vejen for kærestens drøm. Så da en tidsbegrænset stilling som kvægdyrlæge dukkede op i Nørre Nebel i 2013, tog de springet. Parret rykkede i en lejlighed i Nørre Nebel, men hun blev fastansat og drømmen om en landejendom blev efter søgen i først Ølgod en realitet med den tidligere Brænderigård ved Lydum, som havde den mængde jord, de ønskede.  

- Jeg havde det fint med at flytte herud, men hvis det kun stod til mig, så havde vi nok stadig boet i København. Så det er klart at jeg skulle være omstillingsparat og tage en jahat på. Jeg kan ikke bare tage over til min kammerat og spille Fifa eller gå ned i kiosken. Der er mange ting, man giver afkald på, hvor det sociale nok har vejet tungest, siger Jan Larsen og tilføjer:

- Men jeg er stor FCK-fan, så jeg stillede det ultimatum, at jeg ville beholde mit sæsonkort, så jeg er til mange af kampene i Parken og er derfor i København en til to gange om måneden.
 

Naboer og natur 

Tilflytterne har dog ikke nået at føle sig ensomme ude på landet. Lynhurtigt kom naboerne nemlig forbi og inviterede dem til generalforsamling i det lokale forsamlingshus, hvor Jan i dag sidder i bestyrelsen. Naboparret og dets tre børn betragter de næsten som familie nu.

- Vi har været super heldige med vores naboer, for hvis vi havde købt et andet hus, så tror jeg måske ikke, jeg har følt mig lige så velkommen, forklarer Jan Larsen netop idet, at nabomanden på en rød traktor kører forbi stuevinduet og spontant slår familiens græs, som om det var hans eget. 

Naturen og ejendommens tilhørende fire hektar jord gør også, at Jan Larsen har rig mulighed for at gå på jagt. Sammen med flere af de lokale er han også blevet aktivt medlem af egnens jagtforening i Lydum. 

Louise Vindelbo Povlsen er glad for dyrene og haven, hvor hun både går op i blomster, men også nyder at kunne dyrke sine egne grøntsager. De to kalve, som står indhegnet på marken foran gården, deler parret med naboerne og en af Louises dyrlægekollegaer, og de er fælles om kødet.

- Der findes så mange holdninger til dyrevelfærd, og hvad vi spiser i dag, om det så er økologi, konventionelt eller hvad det er. Jeg glæder mig over, at Thalia kommer til at vide, hvor maden kommer fra, og hvordan dyr har det, inden de slagtes, siger Louise Vindelbo Povlsgaard.

Louise Vindelbo Povlsen elsker sin have, hvor hun og Jan har anlagt græsplæne, blomsterbed og køkkenhave. Ænderne er gode til at spise dræbersneglene. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen 

Fra Fifa til fastelavn

Det har været vigtigt for familien at gøre en indsats for at blive en del af lokalsamfundet. Udover at være med i foreningslivet valgte de også at blive gift, og at datteren skulle døbes i Lydum Kirke.

- Vi havde da vendt, om vi skulle giftes i Vemb eller København, men så tænkte vi nej, nu prøver vi at skabe vores eget fælles fundament og historie, og så var der ikke noget mere perfekt end at gøre det i Lydum Kirke, siger Jan Larsen. 

Parret sørger også for at være med til lokale fællesspisninger og har blandt andet været med til fastelavnsfest som de eneste udklædte voksne. En aktivitet, som ligger milevidt fra dem, de lavede i Sydhavnen, hvor gåture med hunden og aftener foran fjernsynet med Fifa mere var på programmet.

- Du kan tage det på to måder, synes jeg. Enten kan du være åbensindet, eller du kan pakke dig væk med din familie. Vi har valgt at være udadvendte og med hjælp fra naboer har det været nemmere at involvere os, forklarer Jan Larsen, som understreger, at han dårligt har nået at savne København med de mange husprojekter og lokale aktiviteter.  
 

Faldet på plads

Selvom de to har måttet forventningsafstemme med hinanden og tilpasse sig undervejs, er de i dag glade for deres nye fælles liv på landet, hvor de håber på at skabe de perfekte rammer for et familieliv. Jan Larsen bliver en bedre og bedre håndværker og vestjyden har sænket skuldrene.

- Vi har lært at sige »ja« til hinanden, for vi har begge været i kulturchok af dimensioner. Men med tiden har vi lært at forstå hinandens værdier, forskelle og ophav og formået at supplere hinanden og være gode for hinanden, siger Louise Vindelbo Povlsen.  

De håber, at deres børn kan vokse op med lidt fra begge verdener og skal også lære hovedstaden at kende, men med omgivelserne i Lydum som udgangspunktet. For de planlægger at få flere.

- De skal nok nå at se tablets og computere nok, men hvis vores børn kan blive lige så glade for naturen, og vi kan give glæden ved det her lidt videre, så vil jeg være endnu mere lykkelig, end jeg er nu, slår Louise Vindelbo Povlsgaard fast.

På sigt satser parret på, at Jan Larsen kan få et job lidt tættere på Lydum. Derudover er det et stort emne for familien, at folkeskolen i Nørre Nebel består, så Thalia og eventuelle søskende kan gå der. En lokal folkeskole kan måske også kaste et par jævnaldrende vennepar af sig, håber de, men ellers er de fortrøstningsfulde for fremtiden. 
 

Både datteren Thalia Povlsgaard Larsen på seksten måneder og far Jan Larsen trives hjemmevante på deres helt egne traktorer. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen