Vi skal have et bankende hjerte for hele det her land

Steffen Jensen har gennem 30 år været udsendt af TV2 som mellemøstkorrespondent og med bopæl i Jerusalem sendt reportager hjem til de danske tv-seere om krig, terror og konflikter. I dag bor han på Lange- land og er glad for sit valg. Men det ærgrer ham, at det generelle billede af det Udkantsdanmark han bor i, afviger fra den virkelighed, han oplever.
20-10-2018 07:00:42
Vi ser ham mest med partisantørklædet godt viklet om halsen og mikrofonen tæt til ansigtet i jobbet som TV2’s mellemøstkorrespondent og med base i Jerusalem gennem snart 30 år. Men i foråret 2018 flyttede han og hustruen, israelskfødte Luli, til den lille by Rødby syd for Tranekær på Langeland. Her blandt lyse akvareller, bogreoler fyldt med engelske og hebraiske bøger og Bodumkanden fyldt med kaffe, har de de sidste 15 år ejet et gammelt bondehus, der har været base for de ferier, der er blevet holdt i Danmark. Nu bor de her permanent.
Og der er ingen tvivl om, at Steffen Jensen er blevet en del af Tranekær og har taget langelænderne til sig. At han lige benytter lejligheden til at svinge ind omkring naboen for at låne en hammer, eller stopper op ved gadekæret, for at sludre med genboen og blive opdateret på, hvordan det går med børnebørnene. Snak mellem mennesker, der forbinder og fordyber. En livsførelse, der er gået lige i blodet på Steffen Jensen.
- Jeg synes, det er skønt. Vi er meget glade for at være flyttet til Langeland. Og oplevelsen af at være flyttet til Danmark har været utrolig eksotisk. Her er så grønt alle vegne, alt spirer, siger Steffen Jensen, der har haft et par aha-oplevelser undervejs.
- Heldigvis af den positive slags, lyder det fra udlandskorrespondenten, der nu også kan kalde sig udkantskorrespondent.
- For eksempel dengang, mens vi stadig boede i Jerusalem og jeg blev ringet op af en af vores naboer, at der var blæst tagsten af huset, og at der var taget hånd om det. Det var blot en information, så jeg ikke skulle gå og bekymre mig om, at det regnede ind i stuerne.
- I storbyerne kan folk ligge og være døde i en måned uden, at der er nogen, der bemærker det. Jeg kan sgu ikke engang miste et par tagsten, uden at det opdages, griner Steffen Jensen med tydelig ironi, der ikke lader begejstringen for nærheden tilbage.
- Det er de historier, vi skal have frem. Al den menneskekærlighed og keren sig om hinanden. Initiativer og utal af ildsjæle. Det synes jeg ikke, medierne er for gode til.
 

Forkert mediebillede

En af de første opgaver Steffen Jensen kastede sig over, da han for en periode ikke var i stand til at rejse ud som udlandskorrespondent grundet sin hustrus behov for tilladelse til at bo og arbejde i Danmark, var forberedelserne til sidste kommunalvalg.
- Jeg blev sendt ud i marken og skulle forsøge at finde stemningerne derude i »udkanten«.
- For at være bedst muligt forberedt, gik jeg i gang med at researche på emnet, allerede mens jeg endnu sad i Mellemøsten. Jeg læste artikler, så fjernsynsudsendelser, og alle steder var det historien om unge, der rejste fra egnen, forretninger der lukkede, huse der stod og forfaldt, og boliger der ikke kunne sælges, der blev fortalt. Det var en sidste mand lukker og slukker-fortælling.
Steffen Jensen venter et kort øjeblik på reaktionen. Som om han lige vil tjekke, om vi er enige, eller om der kommer protester.
Protesterne giver han selv.
- Den fortælling passede jo ikke. Da jeg kom ud i samfundene, mødte jeg den ene ildsjæl efter den anden. Alle med ideer og gåpåmod, jeg ikke havde oplevet længe. Der var liv, glæde og en livskvalitet mange af os efterstræber.
- Men det overraskede mig, at mine forventninger havde været helt modsat. At det billede, jeg havde fået tegnet oppe i hovedet, primært hjulpet på vej af de medier, jeg selv er en del af, var forkert.
- Velinformeret, som jeg jo synes, jeg er, oplever jeg udkanten helt anderledes, end jeg har læst i medierne. Det er et problem. Man bliver jo ikke oplyst. Man bliver fordummet, understreger Steffen Jensen.
- Det er, når ting går galt, at vi rapporterer om det i medierne. Og så er det det eneste billede, der bliver tegnet af det såkaldte Udkantsdanmark. Det bør altså føre til en stor selvransagelse. Det kan ikke være rigtigt, at vi kan sidde i den ene ende af Danmark og ikke vide, hvad der sker i den anden.
 - For ja, der er butikker, der lukker og huse, der står og forfalder. Men det er langt fra det sande billede. For der er jo også små samfund, der blomstrer. Der er huse, der sættes i stand, og mennesker der nyder samværet og roen uden for de større byer. Det er ikke en enten-eller historie. Det er en både-og. Og det skal vi huske, siger Steffen Jensen og kalder det et problem, at de mennesker der bor i områderne langt fra altid, kan genkende sig selv, når medierne beskriver deres egn.
 

Som en laboratorierotte

Steffen Jensen slår ud med armene. Der er ingen tvivl om, at det er et område, der både inspirerer og irriterer ham. At han irriteres på sit eget arbejdsfelt, på sine kolleger, at de ikke sætter en ære i at beskrive hele historien. At det på en måde er blevet accepteret blandt befolkningen, at det er lukker og slukker-historien, der gælder.
- Der er ingen tvivl om, at jeg med mine mange år i udlandet ser det hele med andre øjne.
- Jeg er lidt lige som en laboratorierotte, hvis opfattelse af livet i »udkanten« helt og aldeles er baseret på mediernes fortælling, fordi jeg har været isoleret fra den rigtige virkelighed i landdistrikterne i mange år, siger Steffen Jensen og undertrykker et smil.
- Nu, hvor jeg har kørt rundt derude, kan jeg se, at de ikke passer – de ting, jeg har læst.
Steffen Jensen understreger, at folk i landdistrikterne laver mange noble ting uden, at de behøver omtale af det.
- Men vi skal nok til at være bedre til at få fortalt de historier, siger han.
- Vi skal have fortalt om nærvær og mulighederne og de mange initiativer. Vi skal have fortalt alle historierne og hele historien. Og så skal vi huske, at vi altså ikke kan formidle steder, vi blot besøger en halv dag. Vi journalister skal ikke klumpe os sammen og blive en del af den politiske elite i storbyerne. Vi skal ud blandt de mennesker, vi skriver til og om. Vi skal ud, hvor vi oprigtigt kan fortælle om, hvad vi har oplevet. Vi skal ikke blot genfortælle andres historier.
 

Føler sig hjemme

- I Tranekær, hvor min hustru og jeg bor, føler vi os hjemme. Når jeg kører hen over Siø og kan se lysene fra Langeland, så føler jeg, at jeg kommer hjem. Her betyder jeg noget for naboerne, og de betyder noget for mig. Der er nogen, der lægger mærke til, om jeg er her og om jeg har det godt. Den følelse af identitet. Følelsen af at høre til, den er fantastisk.
- Så fra nu af vil jeg gøre mit til, at det er hele historien, der bliver fortalt om Udkantsdanmark. Og så skal vi have Danmark til at hænge sammen. Vi skal allesammen have et bankende hjerte for hele det her land. Og det kræver, at vi forstår hinanden og ved hvad hinanden laver, slutter Steffen Jensen, nyerklæret udkantskorrespondent.
 
Steffen Jensen
■ Steffen Jensen er født i 1956 og gift med Luli, som egentlig hedder Leah, og som han mødte og blev forelsket i på kibbutz Ein Dor i det nordlige Israel, da de begge i begyndelsen af 70’erne gik i gymnasiet.
■ Sammen har de to børn: Sarah og Jonathan, som nu begge er voksne. Jonathan er flyttet med tilbage til Danmark. Sarah er gift og har familie i Tel Aviv og er derfor blevet boende der.
■ Steffen Jensen flyttede til Jerusalem i 1991, og først i foråret 2018 flyttede familien permanent tilbage til Danmark. Han bor sammen med sin hustru i et ældre bondehus i Tranekær på Langeland.
■ Steffen Jensen er uddannet journalist og har været ansat på TV2 siden 1988 og udsendt som mellemøstkorrespondent lige så længe.
■ - Oprindelig læste jeg dog forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet og tog samtidig kurser i Biblical and Roman Archaeology på Hebrew University, Jerusalem, hvor jeg også fulgte undervisningen i Middle East and North African Studies, selvom jeg nok burde have koncentreret mig lidt mere om arkæologien. Journalistikken kom lidt ind fra sidelinjen som en slags bibeskæftigelse i de perioder, jeg boede i Israel. I starten var arbejdet som freelancejournalist mest for at tjene penge til at fortsætte arkæologistudierne, fortæller Steffen Jensen. 

 

Ildsjæl
Ordet ildsjæl er opfundet af H.C. Ørsted, der er født og vokset op på Langeland.
H.C. Ørsted, som opdagede elektromagnetismen, var optaget af sammenhængen mellem naturlovene, moral, sandhed og æstetik i filosofiske og teologiske perspektiver og oprettede blandt andet Selskabet for Naturlærens Udbredelse, hvorigennem naturlæren blev udbredt til den almindelige befolkning. H. C. Ørsted stod også bag indførelsen af mange nye danske ord som for eksempel brint, ilt, rumfang og ildsjæl!
Kilde: Danmarks Tekniske Universitet

 

 Foredrag
Jeg holder mange foredrag i Danmark. For en TV-korrespondent, der normalt »kun« taler til et dødt kamera, som ikke kan reagere på det, man siger, er det en forløsning at kunne fortælle om sine oplevelser til levende mennesker, se deres reaktioner og høre deres spørgsmål.
Foredrag giver mig mulighed for mere personligt at fortælle om Mellemøstens komplicerede sammenhænge og fantastisk fascinerende forhold. Foredragene handler både om Israel-Palæstinakonflikten og om forholdene i resten af Mellemøsten og den arabiske verden, samt om livet som udenrigskorrespondent og hvordan det er at dække krige og konflikter.
Steffen Jensen tager ud og fortæller om følgende:
■ Historien i fotografiet og fortællingen bag
■ Ufortalte beretninger – fotos og fortællinger
 fra Mellemøsten
■ Det arabiske forår – kommer der sommer
 eller isvinter bagefter?
■ Korrespondent i Mellemøsten
■ Om at dække opstande og terror
■ En tid til krig, en tid til fred
Derudover er han også mere og mere en del af debatten om Udkantsdanmark og holder gerne foredrag om sine oplevelser i forbindelse med hjemkomsten til Danmark.

 

Hvorfor Langeland ?
- Vi ledte efter noget i køreafstand fra Odense, som jo er der, TV2 befinder sig.
- Vi havde år forinden lavet en bytteaftale med en kollega om, at de boede i vores hus i Jerusalem en ferie, og vi boede i deres i Odense. Odense-huset var ikke rigtigt noget for os. Men heldigvis havde selv samme kollega arvet et sommerhus på Langeland efter sine forældre, og der kunne vi være.
Steffen Jensen smiler.
- Vi havde aldrig været på Langeland før, men hold op hvor fik vi hurtigt øjnene om for, hvor skønt her er. Og så er husene billige.
Familien gik derefter i gang med at lede efter et hus, de kunne benytte som feriehus, når de var i Danmark.
- Det skulle ikke være et sommerhus i et sommerhuskvarter. Det havde vi ikke lyst til. Så da det her hus, placeret i en klynge af huse lidt uden for Tranekær, med skøn udsigt over naturen og i dag også de vilde heste, der ofte suser forbi, kom til salg – så slog vi til.

 

Mellemøstlig kultur og historie
Det lader sig på ingen måder skjule, at Steffen Jensens interesse for historien og arkæologien stadig er intakt og meget stor.
Han kan fortælle i timevis – og på en måde, der får tiden til at flyve afsted. Man lytter og begejstres. Man lytter og bliver rørt. Fuldstændig som han selv gør.
Begejstres, når han fortæller om mængden af genstande fra fortiden i de mellemøstlige lande, der er så enorm, at man finder veje lavet af gamle potteskår, man i Danmark ville have registreret et for et.
Bevæges, når han mindes de israelske venner, der for 40-45 år siden på vej i hæren vidste, at næste gang de skulle mødes, var ved den førstes begravelse.
En historie Steffen Jensen fortæller, da talen falder på, om han overhovedet evner at få danskerne til at forstå forholdene i Mellemøsten.
- Det er så pokkers svært, og jeg ved heller ikke, om jeg er lykkedes med det. Det er et kæmpe dilemma, at det ofte føles, som om danskere og folk i Mellemøsten lever i to vidt forskellige solsystemer, siger Steffen Jensen.
- Jeg kan fortælle historien og prøve at få det hele med, men om jeg kan få danskerne til at forstå, det kan jeg godt sommetider være i tvivl om.
- I må jo tænke på, at mens den ene efter den anden af mine israelske venner drog i krig, så rendte mine danske venner rundt og jagtede piger og drak sig fulde.
- I vores israelske familie regnede vi ved et middagsselskab ud, at de tre generationer, der var til stede, havde kæmpet tilsammen i ti krige. Det er to vidt forskellige verdener og kulturer.
Steffen Jensen vender tilbage til arkæologien. Fortæller om, at der i Danmark fra oldtiden ofte kun er få centimeters kulturlag på en boplads, mens der i Mellemøsten i en tell – en byhøj – ofte kan være 25-40 meters kulturlag fyldt med menneskeskabte genstande.
- Det historiske forløb er så enormt rigt, og vi har skriftlige kilder enormt langt tilbage, der gør det utroligt interessant, siger Steffen Jensen og begrunder den veldokumenterede fortid med behovet for et ståsted.
- Et samfund, der er så konfliktfyldt, har behov for noget historie. Noget at læne sig op ad, siger han og begejstres tydeligt.
- Der er så meget, der tager fat i dit hjerte og sjæl og bare vrider.