Teateranmeldelse: Terkel vil uden tvivl dele vandene

***** 5-stjerner - Terkel – The motherfårking musical er langt fra politisk korrekt. Til gengæld afspejler og karikerer den i al sin groteskhed en del af virkeligheden anno 2019.
02-03-2019 10:00:45

Min 18-år gamle unge medanmelder var ikke i tvivl: - Terkel the motherfårking musical er sjov, underholdende, godt sat sammen og med gode skuespilpræstationer, og som han udtrykte det: - Det var fuldstændig som at se den sjove tegnefilm bredt ud foran en på scenen.

Super sjovt, men måske nok mest for et yngre publikum.

Men indrømmet – også en gammel knark som mig, 60 år, var vældig underholdt og fik samtidig lidt at tænke over.

Hele historien, der er baseret på Anden, Anders Matthesens succesrige animationsfilm Terkel i knibe, kan på mærkeligste vis godt gribe en, selvom det til tider er en lidt syret handling, for nu at blive i jargonen, men til gengæld med et rigtig sjovt persongalleri, der er sat op omkring den langlemmede Terkel, der går i 6. klasse.

Historien handler om klassens genvordigheder, mobning af værste skuffe, oplevelser i musiktimen med læreren Arne Nougatgren, der er et levn fra hippietiden, den nye vikar, Gunnar, og ikke mindst en tur ud i den virkelige verden, ud i naturen. En tur der byder på store overraskelser, hvoraf nogle tager udgangspunkt i, at Terkel en dag får sat sig på en stor edderkop.

Også Terkels far, den altid nejsigende Leon Gundagin Mogensen, hans storrygende mor, Beate Habakuk Stenstrøm, og ikke mindst den alkoholisede onkel Stewart Stardust, har indvirkning på Terkels liv.

De der kender til filmen, der blev set af over 375.000 biografgængere, ved, at de vil blive mødt af nogle til tider særdeles grænseoverskridende replikker, ligesom der ikke bliver sparet på effekterne. Lader man sig nemt støde af ord, handling og gerning, så skal man IKKE gå ind og se Terkel the motherfårking musical.

Tingene bliver kaldt ved deres navn, og nej Terkel er ikke en politisk korrekt musical. Tværtimod bliver der taget fat i mange fordomme, og emner, som nok vil falde nogen for brystet.

Derfor kan man ikke lade være med at stille spørgsmålet: Er det nødvendigt at gå til stregen og lidt over, eksempelvis i scenen, hvor eleverne i 6.A sammen med skoleinspektøren oppisker en stemning, der til sidst får klassens tykke pige til at overveje selvmord.

Det skal her ikke nævnes det videre forløb, men ingen tvivl om, at nogen vil stille sig selv spørgsmålet, er det her rimeligt?

Dertil er vel kun at skrive, at stykket til tider afspejler og udstiller den virkelighed, som vi alle, med eller mod vores vilje, er en del af – på godt og på ondt, om vi vil det eller ikke. Og med en fremvisning som i denne forestilling, kan man blive nødt til at sige til eller fra, for som stykkets instruktør Nikolaj Cederholm udtrykker det i programmet, det kan være svært at være menneske i en farlig verden. Og blandt andet derfor får den sine fem stjerner.

I rollerne ser vi en herlig Ruben Søltoft som Terkel, Martin Brygmann som Arne Nougatgren, Clemens som Jason, og Thomas Bo Larsen som Stewart Stardust.

Stemmemæssigt skal især fremhæves Lea Thiim Harder som Dorit, og de stærkt karikerede spasmagere Adam og Noah, der på sjoveste vis fremfører figurerne Sten og Saki.

Bag produktionen står Live Nation, Langkjær Entertainment og Clemens, der også har skrevet en del af musikken.

Forestillingen spiller frem til 31. marts i København, hvorefter den besøger Holstebro, Aalborg, Aarhus, Odense og med sidste opførelse den 26. maj i Vejle.