Plan B blev starten på et eventyrligt familieliv

I kajak fra København til Istanbul og fremtidige drømme om mange flere rejser sammen som familien, kvalificerer familien Simonsen/Oud fra Sydfyn blandt landets mest eventyrlystne familier.
29-05-2018 07:42:58
Elbilen står til opladning i indkørslen og bindingsværket skinner nymalet fra den ene ende af huset, da FrilandsLiv besøger Lars Simonsen og Suzi Oud og deres to børn Liva på ni år og Tiuri på elleve i Svanninge Bakker på Sydfyn.
Anledningen er bogen »Livet er godt – Følg os « der netop er udkommet og fortæller om familiens tur fra Danmark til Istanbul i kajak.
Missionen er at finde ud af, hvad det er for mennesker, der har så stor eventyrlyst og hvor intet synes umuligt, men blot er en udfordring, der skal opleves og som vælger plan B i livet, selvom plan A med skole, job og en løn, det giver et stabilt sikkerhedsnet under familien, ligger lige for.
Plan B der viser sig at være den helt rigtige for familien Simonsen/Oud, der har rejst meget og gerne vil endnu mere.
 

Ramt af rejsefeber

Hverken Lars eller Suzi er opvokset i specielt udfarende familier. Suzi er fra Holland og mindes sin længste ferierejse med forældrene som en charterrejse til Kreta. Lars har primært camperet med sine forældre og helst inden for landets grænser. Så at de tilfældigt mødes og hurtigt beslutter sig for flere fælles rejser, må tilskrives skæbnes uransagelige veje.
- Vi blev vist ramt af rejsefeber, siger Lars Simonsen med et tilfreds smil.
- I cirka to år rejste Suzi og jeg gennem det sydøstlige Asien, New Zealand, Australien og Kina. Vi var kun hjemme for at arbejde og tjene penge til at komme afsted igen, siger han og understreger, at selv efter parret får børnene Tiuri og Liva, fortsætte de deres mange ture.
- Vi blev noget provokeret af, at mange sagde til os, at når vi fik børn, så kunne vi ikke fortsætte med at rejse på samme måde. Vi har faktisk ikke rejst så meget, som efter vi har fået børn, så det kan sagtens lade sig gøre, siger Suzi Oud med et smil, der understreger, at det har været gode oplevelser.
 

Må eje en kajak

At familien besluttede sig for at sejle de 7300 kilometer fra København til Istanbul i Tyrkiet, udsprang af en drøm og en uventet fyring som campingpladsleder.
- Vi havde været på rejse i Australien, hvor vi cyklede en del. Det er en skøn måde at opleve et land på. Tingene går langsommere og man kommer nærmere de lokale. Men da vi besøger nogle venner, bliver jeg alligevel fascineret af en kajak, de har liggende – en Hobie   – og vi beslutter os for, at sådan en skal vi også have.
Vel hjemme i Danmark igen køber Lars Simonsen en Hobie Tandem Island kajak og drømmen om en længere padle- og sejltur begynder at udfolde sig.
- Vi var ansat på en campingplads og havde derfor højsæson i sommerhalvåret. Så det var ikke muligt for os at tage af sted andet end om vinteren. Og en kajaktur lå derfor ikke lige for.
- Men så ville skæbnen, at vi blev fyret fra vores arbejde. Det blev besluttet, at campingpladsen ikke længere skulle rumme det tilbud, som vi stod for, og pludselig var vi frie til at kaste os ud i nye eventyr, siger Lars Simonsen.
Suzi Oud var med på ideen med det samme.
- Jamen jeg var såmænd ikke så betænkelig ved det. Jeg syntes, det lød som en fantastisk oplevelse, så Lars’ drøm blev også hurtigt min, siger hun.
 

For farligt at cykle

At valget faldt på Istanbul, skyldes dels ønsket om at sejle rundt mellem de græske øer, samt en konstatering af, at Istanbul ligger for ende af Europa.
- Vi havde en ide om, at kom vi uden for Europas grænser, så kunne det blive for farligt at færdes omkring på den måde, vi drømte om, forklarer Lars Simonsen.
Børnene var fem og syv år, da turen begyndte og med tanke på erfaringer fra Australien, var beslutningen om at sejle lige for.
- Vi oplevede en del farlige situationer, da vi cyklede i Australien, hvor vores liv et par gange blev lagt i hænderne på andre, der på heldigste vis undgik at køre os ned. På vandet er det os selv, der tager beslutningerne og dermed bestemmer, om det her umiddelbart virker sikkert.
Lars Simonsen understreger, at de ofte lå flere dage på samme destination, for at vente på godt vejr.
- At vi så både oplevede næsten at blive skudt på, et nervepirrende møde med en imponerende grindehval i Syditalien, samt at den ene kajak var ved at synke 20 kilometer fra land i to meter høje pludseligt opståede bølger, ja, det har bare givet det lidt kolorit, smiler Lars Simonsen og forsikrer, at de sikkerhedsmæssigt var udstyret med både satellitsystemer, telefoner og muligheden for at være alle fire i den ene kajak, hvis det værst tænkelige skulle ske.
 

Stor menneskelig udvikling

Familie var 541 dage om turen.
At både Lars og Suzi samt børnene har lært en masse, er de slet ikke i tvivl om.
- Det er selvfølgelig ikke uden overvejelser, at man tager sine børn ud af skolen i så lang tid. Men vi kan se, at den uddannelse turen og livet i det hele taget har givet dem, det er uvurderligt i forhold til det, de ville have lært i skoleklassen.
- De er klart blevet mere løsningsorienterede. Har lært en masse om de lande, vi har været i og set, at folk ikke er nær så fjendske, som det billede medierne oftest viser.
- De har lært sproget. De taler begge utroligt godt engelsk og så har vi selvfølgelig haft en masse snakke om det, vi mødte undervejs på turen, siger Lars Simonsen.
Suzi Oud supplerer.
- Det har været en gave at rejse så lang tid sammen med børnene. De tilpasser sig utroligt hurtigt og vænner sig til nye steder og mennesker. Og heldigvis vil de gerne afsted igen, siger hun.
 

Ved at miste lysten

En enkelt gang i løbet af de halvandet år, er familien ved at give op. Vinteren var nået Middelhavet og alt var vådt og koldt.
- Vi skulle have tørdragter på hele tiden og både telt, soveposer og øvrigt tøj var fugtigt konstant. Da vi nåede Nice, ville vi ikke mere.
- Nej vi overvejede kraftigt, at vi skulle sige, det var det, og så tage hjem. Vi syntes simpelthen, at det var for surt. Det skulle gerne være en tur, hvor vi blomstrede. Hvor vi nød hver dag. Det gjorde vi ikke, siger Lars Simonsen.
Tilfældet ville, at Lars en vinterdag, hvor han er ved at løfte kajakken det sidste stykke ind på standen, får et smæld i ryggen, der gør, at han ikke kan stå på sine ben. Med hjælp fra en lokal kiropraktor får han førligheden tilbage, men plages stadig af så store smerter og besvær, at de efter tre dage på stranden beslutter sig for at tage til Suzis familie i Holland og fejre julen.
Godt hjulpet af en lokal, får de deres kajakker opmagasineret i den lokale sejlklub, og er væk i fire uger.
- De fire uger gjorde, at jeg igen havde gejsten og slet ikke kunne se, at vi ikke skulle sejle videre, siger Suzi Oud.
 

Stor hjælpsomhed

Familien har på deres vej gennem Europa mødt flere hjælpsomme mennesker, der har hjulpet og vist interesse.
- Vi har haft flere stop undervejs på grund af vejret eller reparationer af kajakkerne og det har været en enorm fornøjelse at opleve den store velvillighed mod os og glæde ved at hjælpe.
- Da vi krydser fra Italien til Grækenland, har vi arrangeret med en lokal sejler, at han skal sejle med os i tilfælde af uventede overraskelser, der vil gøre turen på de 91 kilometer på åben vand, for farlig. 
- Han får os overtalt til, at børnene da meget hellere vil ombord på hans båd, end at være i kajakkerne og sender os afsted, mens de lige venter på de øvrige besætningsmedlemmer.
Lars Simonsen stopper halvt op og sender Suzi Oud et lille blik.
- Da vi er nået halvvejs, er de endnu ikke dukket op. Og pointen var jo, at de skulle være nær os, så vi kunne få hjælp, hvis det blev nødvendigt, understreger Lars Simonsen.
Han indrømmer, at da det ikke lykkedes ham at komme i kontakt med båden over satellitradioen, bliver han bekymret.
- Ja, jeg troede et kort øjeblik, at vi i vores naivitet havde overladt børnene til en børnekidnapper, og at han nu var på vej til Afrika med vores børn, for at sælge dem.
Suzi Oud smiler.
- Jeg var heldigvis slet ikke bekymret, siger hun.
- Det blev jeg først, da vi endelig efter 11 timer blev genforenet med dem, og Liva, der ikke var en habil svømmer, lå og svømmede rundt alene ved kajen.
Lars Simonsen griner.
- Ja, og det så jeg nærmest ikke. Hun hyggede sig jo – og kunne svømme.
 

Vil gerne afsted igen

Både Lars Simonsen og Suzi Oud er enige om, at de ligesom børnene er klar til at tage af sted på eventyr igen.
- Men i år, vil børnene og jeg rigtigt gerne bare opleve en dansk sommer i vores have, siger Suzi Oud.
- Lars har en ide om, at han skal svømme rundt om Danmark. Det kommer til at tage nogle måneder, så vi får også set lidt af Danmark, når vi skal besøge ham.
- Men allerhelst vil vi bare hygge i haven. Se hvad der kommer op af jorden og opleve det nære i vores hyggelige lille landsby. Så må vi se, hvad vi finder på efter det, siger Suzi Oud inden hun og Lars Simonsen tager imod et par hurtigtløbende børn, der netop har fået fri fra skole og som efter et par hurtige hej kan berette om den skelsættende oplevelse, at de måske ikke længere skal have den lærer, som de tydeligvis er meget glade for, til dansk.
Det blev vist resten af dagens helt store samtaleemne i den eventyrlystne lille familie.