Oplev Thailand aktivt med pen og malegrej

Nu er det muligt at kombinere interessen for at rejse med et male- og tegnekursus i Thailand.
19-01-2019 10:30:01

Rigtig mange danskere har været på ferie i Thailand - men aldrig haft chancen for en aktiv oplevelse sammen med anerkendte professionelle kunstnere, der også tager deltagerne med ud, hvor få eller ingen turister kommer.

Nu er det muligt at komme på et male- og tegnekursus, hvor man både kan lære af og få inspiration fra fire professionelle og anerkendte thailandske kunstnere.

- De fire kunstnere har hvert deres unikke udtryk og arbejdsmåde - som giver inspiration og know-how til at udvikle deltagernes egne kunstneriske udtryk og håndværk, fortæller Niels Damsgaard, der er idemanden bag rejsetilbuddet. Han uddyber, at afsættet for de kunstneriske udfoldelser er thailandsk kultur og kunst i bred forstand, og at man på en del af kurset er væk fra de gængse turistområder.

- Vi begynder er med at bo to nætter på et luksushotel ved den mægtige Chao Phaya River i centrum af Bangkok. Men der vil også være indkvartering hos lokale familier nær den velbevarede Phanom Rung tempelruin fra Khmer-tiden for cirka 1.000 år siden, samt ophold i en lille landsby på en forholdsvis ukendt ø, siger han.

Inden hjemrejse vil de producerede værker blive udstillet.

 

Male- og tegnekursus i
Thailand 14. - 27. april 2019

Arrangøren forestiller sig, at deltagerne har arbejdet med at udtrykke sig kunstnerisk med blyant, farver, papir og lærred i nogle år, og at man ønsker at forfine sit udtryk og hente inspiration hos ligesindede. I et tæt teamwork med fire thailandske kunstnere, som er med fra start til slut, er der afsat tid til kunstnerisk fordybelse både på egen hånd og i en løbende dialog om værkerne undervejs i deres tilblivelse. Flere oplysninger og tilmelding med tilmeldingsblanket online på www.rejsogoplev.dk