Naturen skal være et grundstof

Lægen, journalisten, lystfiskeren og natur- mennesket Peter Qvortrup Geisling befinder sig fint med at bo på Vesterbro i København. Men det skal komplementeres af oplevelser i naturen. Ellers fungerer han ikke. Naturoplevelser han videregiver til sin datter og mener alle bør præsenteres for som børn. FrilandsLiv fik lov at dele en af oplevelserne med ham – en fisketur i det nordsjællandske.
08-09-2018 07:00:18
Vi fangede ikke noget, Peter Qvortrup Geisling og jeg, der på vores første fælles fisketur. Vi var ellers klar og opsatte på det. Peter med fiskestangen og vel udstyret med ekstra sødede majs som lokkemad og rigelige mængder af orm til krogen. Jeg klar til at springe til med nettet, når nu vi hev den største karusse eller måske en af de to gedder, vi vidste, der var sat ud et par år forinden, ind. Men vi fangede ikke noget. Faktisk var vi ikke engang i nærheden af, selvom Peter flere gange bedyrede, at fiskene var der.
- Kan du se boblerne?, spurgte han et par gange.
- Det er der, de er. Og bragte dermed et svagt anstrøg af gnist tilbage i mit opgivende sind om, at de kloge fisk nogensinde ville bide på.
Men det gjorde de ikke. Vi fangede ikke noget. 
Nok ikke den bedste oplevelse for en erfaren lystfisker, der gerne vil give sin gæst en god oplevelse og måske plante en lyst til at forsøge sig i lystfiskerkunsten en anden gang.
For mig, en vanlig oplevelse. De gange jeg har tilbragt med en fiskestang i hånden, eller som tilskuer til en entusiastisk lystfisker, har endnu tilbage at give mig den oplevelse, at der virkelig er en fisk, der spjætter i nettet. Jeg har til tider tænkt, at de der lystfiskerhistorier, har mere på sig end som så, men må også erkende, at sådan en fisketur kan så meget andet. Den kan noget helt essentielt sundt. Den kan noget godt og så var den hyggelig.
 

Interview med pauser

To timer på en bådebro lidt uden for Espergærde, sammen med Peter Qvortrup Geisling skulle være alle forundt.
For han er en hyggelig fætter ham Peter. Iført sit fiskegrej, der på vanlig vis er blevet taget ud af bilen, hvor man med et hurtigt kig bag bagsmækken aner, at det nok har sin forholdsvis faste plads, tager han imod med et fast håndtryk og en venlighed, der uden tøven får en til at slå sig ned på bådebroens halvfugtige brædder, og forventningsfuldt glæde sig til et par hyggelige timer.
Ikke tit laver jeg interviews med så mange pauser. Lige et par minutters stilhed, hvor vandet bliver vurderet, fiskene forsøgt spottet. Pauser, der på ingen måde falder unaturlige eller gør situationen ubehagelig. Snarere tværtimod. Der er en ro og en naturlighed omkring Peter Qvortrup Geisling, som man hurtigt suges ind af. En ro og en tryghed, hvor lægen på sin overbevisende, faste facon toner frem som lystfisker, og hvor de to skikkelser bliver til en og samme person.
 

Vært på »Lægens Bord«

Peter Qvortrup Geisling blev færdiguddannet som læge i 1994. Forinden var han fire år tidligere blevet færdig med journalistuddannelsen, to uddannelser han havde taget sideløbende for med tiden at kunne arbejde inden for læge-
videnskaben og kommunikation.
- Jeg syntes ret hurtigt i min uddannelse, at der manglede noget i kommunikationen ud til alle de, der ikke lige læste til læge. Meget af den kommunikation der foregår i lægeverdenen, er ikke forståelig for ret mange, siger Peter Qvortrup Geisling, der fra 1997 til 2006 stod i spidsen for DR-udsendelsen »Lægens Bord« og siden har lavet udsendelser som »Ha’ det godt«, »Diagnose søges« og senest været DR’s ekspert inden for sundhed og vært på »Sundhedsmagasinet«.
- Det er et job, jeg er glad for. Men det er også et job, der til tider kan være lidt for travlt, og så nyder jeg at koble af med en fiskestang i hånden, siger han.
- Jeg kommer nok ud et par gange om måneden. Ville egentlig gerne ud noget mere, men et par gange om måneden passer fint ind i mit liv lige nu, lyder det fra Peter Qvortrup Geisling, der oftest nyder turene i selskab med datteren Merle eller gode venner, men som også sætter pris på at være alene afsted.
- Alle former passer mig fint. Jeg hygger mig rigtigt meget med det, siger han og indrømmer, at han stort set har et favoritfiskested i hver en egn af Danmark.
- Det er en god måde at være sammen på. Så jeg dyrker det en del – også når jeg besøger venner.
- Det er enormt vigtigt for hjernen, at den får lov at få nogle frirum, og her kan en fisketur gøre underværker. I hvert fald for mig. Andre går en tur i skoven, eller sætter sig og kigger ud over nogle åbne vidder. Det er faktisk ikke så vigtigt. Men det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at komme hen de steder, hvor hjernen ikke konstant skal forholde sig til en masse indtryk.
- I naturen registrerer vi blot hvilket træ, vi skal kravle op i, hvis der kommer en tiger, smiler Peter Qvortrup Geisling og understreger, at vi slet ikke er bygget til at bo i byerne.
 

Grund med egen sø

- Dermed ikke sagt, at vi ikke skal bo der. Jeg bor selv på Vesterbro i København og kan sagtens se de mange fordele og glæder, der er ved det. Men vi har behov for at komme væk en gang i mellem. Væk fra de mange indtryk, larmen, uroen.
- Og skal jeg være helt ærlig, så boede jeg da ikke på Vesterbro, hvis ikke det var for min datter Merle, der i dag er 8 år. Hun bor sammen med sin mor i byen og så gør jeg også. Familien er det vigtigste for mig. Så må jeg vente med at flytte ud, til Merle er større. Det kan ikke diskuteres, siger Peter Qvortrup Geisling, der dog har købt grunden, hvor han skal bo, når Merle er flyttet hjemmefra.
- Jeg skal ud, hvor jeg kan få min egen sø, smiler Peter Qvortrup Geisling og fortæller imponeret om de 56 blomsterarter, han allerede har sået og som sommeren igennem har tiltrukket utallige sommerfugle.
 

Børn skal smage naturen

Det står Peter Qvortrup Geislings hjerte nært, at datteren Merle bliver fortrolig med naturen.
- Jeg forsøger det bedste, jeg har lært at give hende nogle oplevelser, hun vil huske. Den der genkendelse af bare tæer på en bådebro, den har hun. Bare tæer i morgenvådt græs og glæden ved at løbe efter en sommerfugl med et net. De oplevelser har vi sammen, og jeg nyder hvert et minut.
- Og heldigvis tror jeg også, at Merle nyder det. I hvert fald ved jeg, at hun nyder, vi er sammen. Om hun så bliver den helt store lystfisker, det gør hun nok ikke. Spørger man hende, vil hun nok hellere til dans sammen med sin mor.
Peter Qvortrup Geisling undertrykker et lille grin og lader den ligge der. Men der er ingen tvivl om, at han glædes over de fælles oplevelser med datteren og intuitivt lærer hende om naturen. Men han nyder også hendes andre interesser og glædes over en alsidighed i hendes opvækst.
- Jeg vil så gerne, at Merle skal være forundringsparat. Det bliver hun ved at opleve. Ved at prøve ting af og ved at finde ud af, hvad hun glædes ved.
- Det er sådan oppe i tiden, at man skal være omstillingsparat. Det er også en fin kompetence at have. Men forundringsparatheden er vigtigere, siger lægen.
 

For høje forventninger

Ifølge Peter Qvortrup Geisling viser undersøgelser, at hele 37 procent af de danske kvinder mellem 25 og 45 år ikke føler, at de kan leve op til egne forventninger. Hele tiden bombarderes vi med krav og oplysninger om, hvordan andre klarer sig. Hele tiden skal vi lige gøre det lidt bedre, tjene lidt flere penge, købe lidt flere ting, have lidt smukkere børn og så videre. Ifølge lægen er det et foruroligende plan, vi er på vej ud ad.
- Der er fundamentalt set noget galt i øjeblikket.
- Og som samfund bliver det alt for dyrt for os, hvis vi fortsætter den stime, der er lige nu af mennesker, der bukker under med stress. Vi har alt for travlt. Har alt for store forventninger til os selv og hinanden. Det kan ikke fortsætte sådan og jeg tror da også, at vi kommer til at se en modreaktion på et tidspunkt.
- Lige nu er sundhed danskernes nye religion. Om et øjeblik bliver det naturen. Og jeg er overbevist om, at de kommende generationer – måske de børn der er 5-6 år nu – vil lave en reaktion mod teknologien og farten og i langt højere grad bosætte sig på landet og midt i naturen.
- Men det skader ikke, at vi hjælper dem lidt på vej. Og det gør vi ved at lade dem smage naturen som børn. Så kan de hente den frem og bruge den som voksne, hvis de får behov for den. De bliver bevidste om, at den findes og skal ikke først til at opfinde den, når de bliver voksne.
 

Ok at kede sig

Peter Qvortrup Geisling kan sagtens forstå letheden i at parkere børnene foran Ipad’en, når man selv er travl og måske på nippet til at miste overblikket.
- Men vi gør altså både dem og os selv en bjørnetjeneste.
- Ipad’en er todimensionel. I naturen bliver du bombarderet med 5-6 forskellige sanser. Og det er nogle sanser, vi er bygget til at bruge. Sanser, der gør os godt.
- Det er på ingen måde min intention at give forældre endnu mere dårlig samvittighed, end de allerede har. Og selvfølgelig skal vi bruge teknologien og børnene have lov til at tænde for ipad’en. Jeg vil bare gerne appellere til, at man begynder at droppe noget af alt det planlagte. Tag i stedet en tur i skoven, og se hvad der sker. Tag ud og vær sammen. Al den planlægning er slet ikke nødvendig. Og skulle det ske, at børnene kommer til at kede sig, så lad dem kede sig. Det må de efter min mening gerne.
- Det er helt ok, hvis Merle og jeg sidder og fisker, at Merle lige får lyst til at holde en pause og løbe hen og se noget et andet sted. Men beklager hun sig, fordi hun keder sig og gerne vil hjem. Så betyder det altså ikke, at vi rejser os, det samme vi er kommet. Så keder vi os et kort øjeblik, for så at glemme det ret hurtigt. Det er jo det, der er det forunderlige. Det går over. Og vi får en god dag.
- En dag, hvor vi har ladet tilfældighederne råde.
- Når jeg tænker tilbage på de mest uforglemmelige naturoplevelser i min barndom og ungdom, så ender jeg tit med at tænke på oplevelser, der ikke var planlagte. I naturen planlægger man ikke. Vi skal turde ikke at have styr på aktiviteterne, understreger Peter Qvortrup Geisling.
 

Vitamin N

Og jeg kan faktisk godt se hans pointe. Mig der ellers ikke fisker og på forhånd vidste, at vi ikke ville fange noget. Jeg kunne godt være blevet siddende på den lidt fugtige bådebro et par timer mere. Siddet og bare været. Udvekslet et par ord og delt et par verdensbetragtninger, for derefter igen at have fokuseret på de mulige fisk.
Fiskeri kræver tålmodighed. Der er ingen tvivl om, at Peter Qvortrup Geisling besidder denne kunst. Besidder evnen til eget selskab og til at være stille sammen med andre. At han er helt bevidst om, at tempoet i samfundet er vokset. At forventningerne er steget. At naturen er vigtig at få med, for at blive et helt menneske, der hviler i sig selv.
- Naturen skal helst være et grundstof, siger han. Vi skal sørge for at få så tilpas mængde af vitamin N, at vi kan klare de udfordringer hverdagen og livet stiller os.
Om det så er ved at flytte ud, hvor der er lidt højere til himlen og lidt længere til naboerne, det lader Peter Qvortrup Geisling være op til en selv.
- Det kommer an på, hvem man er. Man kan fint bo i byen og få sin portion natur ved to månedlige fisketure. Det er helt ok. Og et skal man i hvert fald huske, før man river teltpælene op og flytter fra byen og ud på landet. Man skal mærke efter, om det er en flugt eller et reelt ønske.
- Er det en flugt, er jeg overbevist om, at skeletterne flytter med. Så det kræver en indsats. En indsats vi kan hjælpe vores børn med, ved at lade dem smage naturen allerede som børn. Genkendelsen af gode oplevelser giver ro. Det er vores ansvar at give dem de gode oplevelser, slutter Peter Qvortrup Geisling.
 
Sundhedsmagasinet på DR handler tirsdag den 25. september om naturens positive indvirkning på vores mentale helbred.

 

Naturen på recept
Peter Qvortrup Geisling skrev i 2017 den anbefalelsesværdige bog »Naturen på recept – din mentale sundhed er lige udenfor«, hvor han fortæller sin personlige historie om, hvor meget naturen fylder i hans eget liv, og hvor vi følger hans indsats for at gøre datteren fortrolig med den.
Peter Qvortrup Geisling ser det som en af sine vigtigste forældre-opgaver at plante naturglæde i sin datter, der vokser op på Vesterbro i København, så hun ligesom sin far lærer at pleje sig selv i den sundeste, gratis medicin: naturen.
Men hvad er det, der sker, når du står inde i en nyudsprunget, fuldstændig forårsgrøn bøgeskov? Du kan mærke, at du får det rigtigt dejligt. Der er et eller andet, der fungerer. Det går lige i dit Dna, det er et sprog vi kender. Men hvad er det egentlig, der sker i hjernen?
- I min bog har jeg forsøgt at finde al den forskning, der er på området, hvorfor naturen er så sund for os? Og en af problemstillingerne er jo desværre, at vores børn ikke er lige så meget ude i naturen, som vi selv var. Og det er et problem. Fordi stress bliver det næste – mental usundhed – bliver det næste årtis helt store folkesygdom. Den sygdom vi kommer til at bruge flest penge på at behandle i år 2020.
- Og man ved jo bare, at naturen er fantastisk god medicin. Både når det handler om forebyggelse, men også når det handler om behandling af stress. Så det er vigtigt, at vores børn smager naturen, mens de er børn og ikke skal til at opfinde den, når de bliver voksne.
Bogen veksler mellem at fremlægge dokumentation for den målbare indvirkning, naturoplevelser har for vores mentale sundhed og fortællinger om forfatterens og datterens erfaringer derude.