Kronvildtet – Skovens smukkeste skadedyr

Enorme kronhjorte med gevirer på op til en meter ses oftere og oftere i store rudler på de danske marker. Smukke, intelligente dyr, der desværre er livsfarlige i trafikken og gør stor skade både på landbrugsjorden og i skovene. Mads Flinterup giver gode råd til reguleringen.
01-12-2018 07:00:20

De, der længe har interesseret sig for hjortevildt, kender hjortevildtkonsulent Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund og er ikke i tvivl om, at de er gået rigtigt, da de en tåget onsdag aften indfinder sig på Det Grønne Museum på Gl. Estrup øst for Randers til et foredrag om kronvildt.

Kun motivet på trøjen vidner om, at der er tale om en ung herre, der synes kronhjorte er flotte, men om han ved noget om dem, eller han blot er ved at sætte lydanlægget op, inden en flok andre hoodie-klædte unge mennesker vil fremføre deres hiphop-inspirerede rap-nummer, det varsler de få usikre blikke i tilhørerskaren om, at jeg ikke er helt alene om at tænke.

De næste to timer overbeviser os dog om, at vi er gået rigtigt. Timerne fyldes med interessante anekdoter, faglig viden, historiefortælling og et bud på dagens udfordringer med kronvildt fra en hjortevildtkonsulent, der har jagten med alle dens aspekter inde under huden.

Og hoodien – den moderne hættetrøje med den brølende hjort på maven – ryger af efter kort tid.


Stor betydning

Kronvildtet har alle dage betydet meget for mennesket.

Da mennesket stadig ernærede sig gennem jagt, var kronvildtet et stort dyr, der kunne mætte mange munde. Senere blev det et statussymbol og et tegn på magt, hvis man nedlagde en kronhjort, og i dag, hvor dyrene er en gene i land- og skovbrug og en stor fare i trafikken, er det alligevel stadig dyr, mange af os elsker og beundrer.

- Det er ikke uden grund, at det hedder en kronhjort, siger Mads Flinterup.

- Det var kongens vildt, som alle andre skulle holde nallerne fra. Et tydeligt magtsymbol, som i mange år blev demonstreret gennem parforcejagt – en magtdemonstration uden lige.


Kastestænger

Parforcejagt er ikke drevet i Danmark siden 1777, hvor kongehuset i stedet slog sig på en jagtkultur præget af den tyske jagt med fokus på store gevirer. Også her var kronhjorten et yndet bytte.

- Da vi begyndte at få civilisation, var jagt på kronvildt kun et privilegie for overklassen. Der var tale om rekreationstid udelukkende præget af status, forklarer Mads Flinterup, og minder om, at kronvildtet stadig har den symbolik i dag.

- Se bare på Porsches logo. Det er altså ikke kun en stejlende hest. Der er også fyldt med kastestænger fra kronhjorte i deres logo.

 

Ikke kun til lyst

I dag volder vildtet ofte problemer for skov- og landbrugere. Men allerede i forbindelse med landboreformen i slutningen af det attende århundrede blev vildtet så problematisk, at Christian d. 7. opsatte påbud om bortskydning af krondyrene.

Dette resulterede i, at kronvildtet i løbet af 1860’erne var udryddet alle andre steder end i Dyrehaven i Nordsjælland, hvor kongen selv fortsat ønskede at gå på jagt, og enkelte steder i Jylland.

På Mejlgaard Gods på Djursland, Lindenborg Gods i Himmerland og Frijsenborg Slot i Midtjylland besluttede tre viljestærke lokale grever nemlig, at de ville bevare kronvildtet og udøvede dermed civil ulydighed mod kongen, hvilket gjorde, at det jyske kronvildt bestod.
I 1922 kom den første fredning på kronvildtet, hvor der blev indført jagttid på kronhind og -kalv, og i 1934 oprettede man to krondyrsreservater i håb om at undgå konfrontationer med landbrugsarealer.

- Kronvildtet er altså gået fra at være næsten udryddet til i dag at være så talstærkt, at det giver problemer både for skovejere, landbrugere og bilister, forklarer Mads Flinterup.

 

Vintergrønne marker

- Især da Vandmiljøplanen blev indført, så vi en stigning i antallet af dyr – og især en stigning i antallet af dyr, der er til gene.

Med Vandmiljøplanen blev der krav om vintergrønne marker. Det har givet store problemer med markskader af kronvildtet. Både fordi de spiser afgrøden og fordi de store flokke tramper planterne ned.

- Vi skyder cirka 10.000 krondyr årligt. Og vi ser stadig en stigning i antallet af dyr. Det er et problem, siger Mads Flinterup og understreger, at Danmark arealmæssigt har fin plads til dyrene, hvis blot de vil nøjes med at spise den mængde føde, de har behov for.

- Det er et reelt problem, at vi har kronvildt i landbrugsland, og vi går langsomt mod en æra, hvor flere og flere landbrugsarealer vil blive indhegnede, siger han og gætter på, at der inden længe kommer lovgivning inden for området.

- Hegn løser ikke problemet, så jeg tror ikke, at vi får lov til det på langt sigt. Kronvildtet skal stadig have noget at spise, så man sender bare sorteper videre. I skoven gør de også skade. Her spiser de barken og gør træerne sårbare for eksempelvis svampeangreb. Det er heller ikke løsningen.

 

Koster menneskeliv

Mads Flinterup uddyber, hvordan krondyrene gør skade på skoven om dagen og landbrugsarealerne om natten, ligesom han fastslår, at alt for mange kronvildt er skyld i dødsulykker på de danske veje.

- Det koster menneskeliv, at vi har for mange krondyr gående. Det er ikke for sjov, hvis man påkører et dyr. En kronhjort kan let veje omkring de 250 kilo og en hind omkring de 120 kilo. At få sådan en gennem forruden har katastrofale følger.

Og hvorfor er vi så pludseligt kommet dertil, hvor krondyret anses som et skadedyr frem for det statusvildt, det tidligere er blevet betragtet som?

- Vi jægere gør det rigtigt godt, og vi er opdraget til, at vi på ingen måder må være delagtige i, at en bestand er ved at blive udryddet. Derfor skyder vi alene hjorte og ikke hinder. Det betyder, at bestandene eksploderer. Vi er rigtigt gode til at få bestande til at vokse massivt, siger Mads Flinterup.

- Og så er kronvildtet et intelligent dyr, der tilpasser sig situationen og derfor ofte er et skridt foran os mennesker.

 

Kloge dyr

Mads Flinterup indrømmer, at man ikke andet end kan fascineres af de smukke, kloge dyr.

- For eksempel ved dyrene godt, at der ingen jægere er ude fra solnedgang til solopgang, så det er her, vi ser dem på landbrugsjorden. Om dagen er de i skoven, hvor de kan gå i læ bag træer og buske.

- Derudover ser man hurtigt, at når en gammel hind gentagne gange får en oplevelse af, at i det her område er der forsvundet mere end en kalv, så holder hun sig væk. Hun lærer af det.

- De ved også, at de skal passe på mennesker, der går alene. Svampeplukkere kan de på ingen måder lide. De er for stille og for få. En hel flok af hujende larmende børn er de fuldstændig ligeglade med. Det forbinder de ikke med fare.

- Så vi jægere skal nok sluge den bitre pille, det er at indrømme, at vi ikke har holdt bestanden helt så effektivt nede, som vi måske går og tror. Vi gør det nok lidt forkert.

 

Hvad der skal til

Ifølge Mads Flinterup er det derfor mindst lige så vigtigt at regulere kronvildtets adfærd som antallet af dyr, og det gøres blandt andet ved at jage tit der, hvor vildtet ikke skal være og sjældent, men effektivt, der, hvor det gerne må være.

- Når nu vi ved, at det er intelligente dyr, vi har med at gøre, så skal vi udnytte det og give dem den viden, at på de og de arealer bliver de jagtet, og der er det farligt. Det får dem til at holde sig væk.

- Uanset hvor man jager, bør hovedvægten i afskydningen ligge på kalvene. Dels fordi hinder vil undgå steder, de forbinder med noget ubehageligt, dels fordi afskydningen af en hindkalv tager den på sigt længste produktionskæde ud af bestanden, forklarer Mads Flinterup.

    

Gevir
Et krondyr kaster sit gevir hvert år i januar/februar. Geviret er naturens hurtigst voksende organ og verdens stærkeste knogle grundet det høje proteinindhold.

- Det er nødvendigt, da geviret jo bruges til at slås med, siger hjortevildtekspert Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund.

Geviret bliver større med alderen. Derudover ses også større gevirer, hvis den føde, hjortene har indtaget, har været af høj kvalitet.

Geviret vokser relativt meget i hjortenes unge år for at stagnere, når den når op i alderen.

Forskere undersøger, hvorvidt viden om dannelse af krondyrenes gevir kan benyttes i behandlingen af knogleskørhed.