Her har jeg plads til at være mig

Siden 1991 har Troels Trier boet på en gammel bindingsværkejendom nær Kerteminde, hvor der gennem tiden har været plads til både at udleve drømmen om økologisk landbrug, skrive og spille musik samt fastholde den helt store passion som udøvende billedkunstner. FrilandsLiv har mødt ham og fået svaret på, hvad han laver i dag.
29-09-2018 07:00:14
Håndvasken er fyldt med farveklatter og danner i samspil med væggen og gulvet tilnærmelsesvis en skulptur i sig selv.
Ved siden af vidner reolen fyldt med legetøj og små liflige figurer om, at her bor et kreativt menneske, der selv i en alder af 78 år har formået at bevare sit indre legebarn. Et legebarn der gennem livet et sluppet løs med både pensel og sang, og som gennem tiden har både inspireret, provokeret og udfordret den danske befolkning med malerier, sange, humor og meninger.
Legebarnet er kunstner Troels Trier, der blandt andet er kendt for sin medvirken i grafikergruppen »Røde mor«, der opstod som modstand mod Vietnamkrigen og var en betydende meningsdanner op gennem 1970’erne. Derudover har han gennem mange år dannet partnerskab både på scenen og privat med sangerinde Rebecca Brüel, som han i dag bor sammen med på et lille landsted nær Kerteminde på Nordøstfyn.
- Vi har boet her siden 1991 og nyder det stadig. Den ro og det nærvær der er heromkring, værdsætter vi meget, siger Troels Trier, der aldrig har fortrudt beslutningen om at skifte baggården på Nørrebro i København ud med fem tønder land og bindingsværkidyl på Fyn.
 

Væk fra Udkants-København

- På det tidspunkt, hvor vi valgte at flytte, turnerede vi meget rundt i landet og var efterhånden ved at være trætte af at overnatte på hotel hver anden nat.
- Stadig i dag taler vi meget om, at København er centrum for kulturen, og der man bliver nødt til at være, hvis man vil være tæt på opgaverne. Men når man som os tager ud og optræder eller udstiller malerier, som er det jeg primært gør i dag, så er København altså virkelig en del af det såkaldte Udkantsdanmark. København er jo langt fra det meste af resten af Danmark og vi havde altid langt hjem. Det gad vi ikke.
Troels Trier og Rebecca Brüel valgte at slå sig ned nogenlunde midt i landet, så de for det meste kunne nå hjem inden for et par timer efter deres optrædener.
- Det har vi nydt, siger Troels Trier.
At valget faldt på et lille landsted, skyldtes en tiltagende interesse for økologi og miljø.
 

Høns i baggården og Jens Otto Krag i favnen

- Mens vi stadig boede på Nørrebro og have lydstudie ude i Nordvestkvarteret, var vi begyndt at holde høns i baggården. Og der var altså et eller andet, der trak i os for at udvide det hønsehold og kommer ud og få jord under neglene.
- Da den her gamle ejendom fra 1800-tallet så kom til salg, var det lige os og vi begyndte med produktion af både økologiske æg og får på markerne samtidig med, at vi tog rundt og spillede vores sange. Og for, at det ikke skal være løgn, udfyldte jeg også lige de sidste huller i kalenderen med at tage ud og holde foredrag om det at være økologisk landmand. Det var en travl men fantastisk tid og vi nød det, siger Troels Trier med et smil, der bevidner, at han stadig er helt forelsket i stedet.
- I dag har vi ikke længere dyr. Jo, jeg har min tamme krage Jens Otto Krag. Ham fandt jeg med brækket vinge, da han var helt lille og smidt ud af reden for omkring syv år siden. Han tror sgu nok, at jeg er hans mor. I hvert fald har vi et helt unikt forhold, og han brokker sig højlydt, hvis jeg har været væk fra ham en hel dag og han ikke har fået den opmærksomhed, han fortjener, griner Troels Trier og viser Jens Otto Krag frem.
- Men de øvrige dyr og selve landbruget nedlagde vi, da jeg for alvor begyndte at male igen. Tiden var simpelthen ikke til det, og vores revisor mente også, at det økonomisk var en temmelig dårlig ide med det landbrug.
Troels Trier holder en lille pause, tager en slurk af kaffen og fortsætter.
- Jeg brugte ellers rigtigt mange timer på det, så hvis vi regnede underskuddet på landbruget ud pr. brugt timer, var det faktisk ikke så meget, siger han underfundigt og med et skævt smil, der tydeliggør den humor, han altid har benyttet sig af.
 

Født til billedkunst

Troels Trier er ud af en kunstnerfamilie og har altid haft en trang til at skulle lave kunst.
- Jeg havde lagt det lidt på hylden, mens Rebecca og jeg havde allermest travlt, men der var en form for dårlig samvittighed over ikke at male, der nagede. Så pludselig en nat tilbage i 1998 – ovenikøbet efter en nytårsaften med kraftige tømmermænd – stod jeg op og gik i gang. Jeg har malet siden og bliver til stadighed inspireret, så jeg tror ikke, at jeg stopper lige foreløbig, lover Troels Trier, der hver dag tilbringer mange timer i sit værksted.
- Jeg elsker at være herovre, hvor min kreativitet får frit spil, siger han og fremviser både malerier, skulpturer og grafiske tryk, der bevidner om en produktivitet, der ikke ligger på den lade side.
- Ja her er godt fyldt op, griner han. Men jeg kan simpelthen ikke lade være, så vi må jo bare blive boende her, hvor vi kan have alt vores lort, siger han og henviser til, at både han og Rebecca gennem de sidste 27 år har fået samlet mange ting.
 

Lærer meget om mennesker gennem dyr

- Det er nu også sådan, at når man først har boet på landet, så kan man slet ikke holde ud at skulle bo i byen igen. Her har vi jo vænnet os til, at vores intimsfære ikke bliver overskredet. At det, jeg kalder den kritiske distance, bliver overholdt. Her er der plads til os, siger Troels Trier og reflekterer over forskellene på land og by.
- Jeg plejer tit at sammenligne os mennesker med dyrene. Vi er jo på mange måder lavet af det samme stof, og tilbage fra da vi havde økologiske høns, der havde jeg mange oplevelser af adfærd, der også kunne føres over på mennesker.
- Jeg tror, at hvis man bor for tæt sammen, som man tit gør i en opgang i byerne, så overskrider man den kritiske distance, der nødvendigvis bør overholdes, hvis ikke man skal reagere med uro og afstandtagen.
- Det er tydeligt i en hønseflok. Er de mere end 24 sammen, så kender de ikke hinanden og der opstår uro og hakken.
- På landet har vi mere behov for at se hinanden, fordi vi har plads. Vi hilser pænt og bemærker dem, vi passerer. Her betyder vi noget for hinanden. Her er vi en del af et fællesskab.
- Det er fuldstændig det samme i dyreverdenen. Og som sagt ganske tydeligt hos høns. Jeg går meget op i animisme. Vi kan lære så utroligt meget om mennesker gennem dyrene, hvis vi tager os tid til at betragte dem, siger Troels Trier inden han foreslår en lille gåtur ud på folden, der er udlånt til naboens får.
- Det at drive økologisk landbrug var ikke sjovt til sidst. Men jeg har savnet dyrene og især mine får. Så det er en fornøjelse at kunne se lidt til naboens får uden at skulle have det store ansvar over dem, siger Troels Trier med et fornøjet glimt i øjnene.

 

 Udstillinger  
■ Troels Trier udstiller i disse dage i Galleri Inuit i Aalborg og havde fernisering den 8. september 2018.
■ Derudover er han fast tilknyttet Gallerie Rasmus i Odense, Belle Art Gallery i Stouby, Realen på Fanø, Galleri Helco i Hadsund, Galleri X i Rungsted og desuden medlem af Huset i Asnæs, der er et kunstnerejet og kunstnerdrevet udstillingssted, som har eksisteret siden 1973.
■ Dea Trier Mørchs grafik udstilles på Louisiana i Nordsjælland fra den 17. januar 2019.

 

Troels Trier
■ Troels Trier er født den 17. januar 1940 i København. Han er far til Rosa, Tobias og Sara Trier, som han har sammen med afdøde grafiker og forfatter Dea Trier Mørch.
■ Troels Trier debuterede på Eks-skolens sommerudstilling i 1961 som billedkunstner.
■ Da Røde Mor i 1978 blev nedlagt, lavede Troels Trier solo-
plader og shows. Han begyndte at skrive og opføre revyer sammen med blandt andet Anne Marie Helger, Helle Ryslinge, Helle Fastrup, Peter Ingemann og Niels Skousen.
■ Troels Trier startede sammen med Rebecca Brüel et musikalsk comedyprojekt i 1982, som resulterede i plader, videoer og shows.
■ I dag er Troels Trier tilbage ved billedkunsten og optræder kun med sine sange ved egne ferniseringer.
■ Troels Trier udstiller sine malerier og skulpturer over hele landet.
■ Troels Trier bor på 27. år ved Kerteminde på Nordøstfyn sammen med Rebecca Brüel. 

 

 Grafikergruppen Røde mor 
■ I 1968 oprettede Troels Trier sammen med Dea Trier Mørch og Ole Finding kunstnerkollektivet Røde Mor, der arbejdede med politisk kunst i form af grafik og plakater og havde tæt tilknytning til Vietnambevægelsen.
 - Til at begynde med, var vi en grafikergruppe der udtrykte os gennem vores plakater, men senere gav vi os også i kast med at lave sange – og endte med stor succes, siger Troels Trier og mindes Røde Mors kæmpe visuelle sceneshows
 - Musikken betød utroligt meget den gang. Mediebilledet så helt anderledes ud end i dag. Der var kun en kanal i fjernsynet og Giro 413 stod for den primære musik i radioen, så det, at vi pludselig kunne blande os der også, havde stor betydning. Musikken havde en kolossal magt.
■ Kollektivets musikgruppe eksisterede fra 1969 til 1978. Gruppen var fra starten en trio bestående af Troels Trier der sang, hans bror Lars Trier på guitar og Ole Thilo på klaver. Senere kom den til at omfatte en række af tidens mest kendte rockmusikere, blandt andet Leif Sylvester, Henrik Strube, Peter Ingemann og Erik Clausen.
■ I 2002 gendannedes Røde Mor med en jubilæumsturné under navnet Røde Mors Rullende Rollator Show. I 2007 blev Røde Mor tildelt IFPI’s Ærespris ved Danish Music Awards.