Her har jeg det godt

Illustrator Anna Margrethe Kjærgaard flyttede for ti år siden til Bornholm. En beslutning hun aldrig har fortrudt.
19-01-2019 12:00:09

Hun opdager næsten ikke, at jeg kommer ind. Hver en muskel ser koncentreret ud, som hun sidder der med ryggen mod døren svagt foroverbøjet mod bordet. Det lille kip i den spinkle krop vidner om fordybelse i papir og blyantsstrøg.

- Åh er klokken allerede 13, siger hun og tilbyder kaffe.

- Tiden flyver tit for mig, når jeg arbejder.

Anna Margrethe Kjærgaard smiler en smule genert. Hun ligner en, der har fortrudt, at hun har sagt ja til interviewet.

- Nej nej, det er helt okay. Jeg er bare bedst til at udtrykke mig gennem mine tegninger, siger hun og spørger interesseret ind til, hvad det er, jeg gerne vil vide.

Og det er let. For dels vil jeg gerne høre om hendes arbejde og hendes fascination af kunsten og dens udtryk og dels er min beundring for, at hun med familien har turde tage springet og har flyttet familien fra livet i storbyen til et langt mindre samfund stor. Så hvorfor har de gjort det. Hvad var det, der drev. Hvad fik dem til at turde? Det vil jeg gerne spørge om.
 

Brug for luft

- Vi flyttede hertil i 2008. På det tidspunkt boede min eksmand og jeg og vores to piger i en lejlighed på Amager og vi havde brug for mere plads og noget luft.

- Jeg er kommet på Bornholm gennem mange år, da min mormor levede her, til jeg var næste 20. Så jeg kendte øen i forvejen. Men en egentlig tanke om at slå mig ned her sådan for alvor. Det havde jeg ikke. Som for de fleste andre, var Bornholm en ferieø for mig.

- Men efter at have kigget rundt i det meste af Danmark, måtte vi bare erkende, at vi var faldet for Bornholm. Det var her, vi skulle slå os ned.
 

Tog tid at sige rigtigt farvel

Anna Margrethe Kjærgaard indrømmer, at det tog nogle år at sige rigtigt farvel til København. At hun lige skulle opdage, at den afhængighed af byen hun troede, hun havde, faktisk ikke var rigtig.

- Det er jo pudsigt, at man kan overbevise sig selv om, at man ikke kan undvære byens tilbud, selvom vi som travl børnefamilie stort set aldrig brugte dem. Tanken om, at det pludselig blev mere besværligt at komme i Det Kongelige Teater for eksempel. Det er fuldstændigt tåbeligt. Vi kom der stort set ikke i forvejen, og vil vi afsted, så er København altså ikke særligt langt væk, understreger illustratoren, der i dag glæder sig til at komme tilbage til Bornholm, når hun har været i hovedstaden.

- Det skønne her på øen er, at vi er tæt på naturen samtidig med, at vi stadig har en masse fede tilbud både indenfor sport og kreative fag. Jeg kan tage min cykel og efter fem minutter være ude i skoven og mine døtre kan gå til lige det, de har lyst til. Her er masser af tilbud.
 

Afslappet teenager-mor

Pigerne Ida og Sara er efterhånden blevet 13 og 15 år og færdes stort set, hvor de vil uden, at deres mor er bekymret for dem.

- Det er endnu en af fordelene. Jeg kan være den afslappede ubekymrede mor – sådan næsten, griner hun. Der er jo altid lidt at bekymre sig over, men i det store og hele, så er jeg helt tryg ved, at de færdes omkring på Bornholm. Tilbuddene er gode og holdningen blandt befolkningen er meget tæt bundet sammen i en fælles forståelse af, at vi passer på hinanden.
 

Mulighed for at være sig selv

Anna Margrethe Kjærgaard og familien har valgt at bosætte sig i Rønne, der er Bornholms største by.

- I Rønne er der altid nogen, man møder og hilser på. Altid nogen der har et øje på, om du har det godt. Det kan jeg godt lide. Men den er samtidig også så tilpas stor en by, at der er mulighed for at være sig selv. Vil du gerne være lidt ubemærket, så kan det lade sig gøre. Det passer perfekt til mit temperament, siger hun, der i perioder godt kan lide at gå i fred.

- Her er der plads til det. Du skal ikke mange kilometer uden for byen, førend du har freden og roen. Her bliver man ikke distraheret som i storbyerne. Her kan du virkelig finde den dybe ro.

- Og selvom vi er i Bornholms største by, så er her altså også utroligt stille, hvis du cykler gennem byen efter klokken 22 om aftenen, siger hun.
 

Privilegeret tilværelse

Efter ti år elsker Anna Margrethe Kjærgaard og familien stadig det valg, de tog tilbage i 2008.

- Det har været det helt rigtigt. Selvom pigernes far og jeg blev skilt efter fire år her på øen, har vi begge valgt at blive boende. Det er her, vi får vores frihed og plads til at gøre, det vi elsker samtidig med, at vi stadig kan benytte de tilbud – kulturelt og sportsligt – som der er her og i København.

- Jeg er dybt taknemmelig for, at vi turde tage springet. Et liv som selvstændig illustrator og ovenikøbet så privilegeret, at det er med hus og have, det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis vi var blevet i København, slutter Anna Margrethe Kjærgaard.

 

Anna Margrethe Kjærgaard

■ Født i Aarhus i 1972.
 

■ Uddannet illustrator på Danmarks Designskole i 2002 samt Akademia Sztuk Pieknich i Kraków, Polen.
 

■ Flyttede i 2008 til Bornholm, hvorfra hun arbejder som freelancetegner og forfatter.
 

■ De sidste år har hun modtaget en række arbejdslegater og anerkendelser fra blandt andet Kunstfonden.
 

■ Eksperimenterer med flere forskellige materialer og udtryk i papirklip, blyant, akvarel, tryk og computer og løser opgaver for børn såvel som voksne, billedbøger, plakater, artikelillustrationer, undervisningsmateriale mm.
- Jeg vil gerne fortælle i flere lag, når jeg tegner. Det er en måde at lade bogen blive levende på, siger Anna Margrethe Kjærgaard, hvis oprindelige drøm var at blive billedkunstner.
- Jeg har altid haft svært ved at udøse af mig selv, så arbejdet som illustrator, hvor jeg i fællesskab med eksempelvis bogens forfatter finder frem til udtryk og meninger, det er meget lettere for mig at arbejde med.
- Som illustrator har jeg en aldersgruppe og et budskab at gå efter. Her kan jeg fortælle og formidle i billeder.
Anna Margrethe Kjærgaard har haft tegnestuen i halvandet år. Før det arbejdede hun ud hjemmefra.
- Jeg er meget glad for min tegnestue. Når jeg går hjem, er det altid via kyststien. Så bliver jeg lige blæst igennem og får vandsprøjt i hovedet, når det går rigtigt godt, smiler hun.
- Får renset systemet ud.
Illustratoren føler hele tiden, at hun uddanner sig selv, gennem de opgaver hun får.
- Jeg kaster mig ud i nye teknikker og undersøger hver gang, hvad kan jeg gøre nu. Jeg udfordrer mig selv visuelt og genopfinder mig selv i hver opgave. Derfor bliver det aldrig ensformigt og jeg elsker det.

 

 En uforglemmelig billedbog

Anna Margrethe Kjærgaard er netop - i samarbejde med Betina Birkjær - udkommet med bogen »Kaffe Kanin Vintergæk Væk«, der handler om demens.

- Historien om Stumps bedstefar vil forhåbentlig hjælpe børn til at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers, siger Anna Margrethe Kjærgaard.
 

Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens