Fugleballet i marsken

To gange om året samles enorme flokke af stære og danner fænomenet Sort sol. FrilandsLiv var med en september aften.
29-09-2018 07:00:05
Der er noget stemningsfuldt over den oplevelse, det er at se op mod en enorm flok stære, der samles i aftenskumringen. Måden de yndefuldt og instinktivt samles og danner mønstre på himlen, lige inden de lander på jorden for natten, og næsten formørker solen, fascinerer og henleder tankerne på en klassisk ballet, der flyder over himlen.
Fænomenet kaldes Sort sol og kan opleves både forår og efterår. Stærenes forårstræk ligger fra februar til midt i april, og efterårstrækket begynder i august og kan vare helt til december.
Stæren kommer til marsken i Sønderjylland for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i store mængder i de fugtige græsarealer. Om dagen søger de især føde i de ydre kroge af Tøndermarsken, mens de om natten sover i rørskoven.
- I disse dage, hvor landmændene har rodet godt og grundigt i jorden for at forberede såarbejdet, er det nemt at finde føde for stærene, der formentlig spiser 20-40 kilometer fra deres overnatningssted. Var der derimod mangel på mad, ville de godt kunne flyve omkring 100 kilometer væk, for at finde føde, forklarer Lau Nørgaard, der er guide på aftenens Sort Sol-tur.
- Ofte ser vi flokke på omkring 250.000 stære, så det er et utroligt flot syn, fortæller han og fortsætter imponeret.
- Sort Sol i marsken kan enkelte gange rumme op mod en million fugle. Det er fantastisk.
 

Fællesskab mod rovfuglene

Lau Nørgaard forklarer, at stærene flyver i store flokke for at undgå at blive angrebet og spist af rovfugle.
- Stæren er snæver- og nærsynet og kan derfor godt have svært ved at opdage sine fjender. Stærens øjne sidder som hos os mennesker. Den ser godt frem, men ikke til siden eller bagud. Placeringen er ideel, når den skal fange stankelben, men en bagdel når den skal holde vagt. Sammen i store flokke er stærene bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle, forklarer han.
De store flokke gør dog, at rovfuglene nødigt går i klinch med stærene og er rovfulgen ifølge Lau Nørgaard uheldig nok, risikerer den, at stærene samler sig over den, klumper sig sammen og skider og gylper ud over den, til dens fjerdragt klæber sig sådan sammen, at den ikke længere er i stand til at flyve.
Ifølge Naturstyrelsen sker dette dog uhyre sjældent. Ifølge optegnelser er det kun to gange på 20 år registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi den har mistet flyveevnen over vand.
 

Solen bestemmer

Hvornår stærene lander, afhænger af solen.
- Er det regnvejr og tæt skydække, så lander de tidligt. Er det derimod høj sol, venter de, forklarer Lau Nørgaard.
- Der er ganske enkelt tale om lurpasseri mellem rovfuglene og stærene. Des mørkere det er, jo kortere flyve- og jagttid har rovfuglene.
Når først stærene lander, sker det i store flokke og med en hastighed på omkring 50 kilometer pr. time. De bremser først godt to meter før, de rammer tagrøret, hvorpå de kan overnatte op til fem stære uden, at stænglen knækker.

 

 Få mest muligt ud af din Sort sol-oplevelse
• Fotografer ikke med blitz, da blitzen skræmmer stærene.
• Stå aldrig på alle sider af tagrørsområdet, så tør stærene nemlig ikke gå ned.
• Gå aldrig ud i tagrørene.
• Vis hensyn til ejere og andre brugere af naturen/arealerne.
• Jag aldrig stærene op når de har sat sig.
• Medtag ikke hund og vis hensyn ved ikke at larme og lyse i området.
• Stå aldrig på toppen af diget, det skræmmer stærene væk, fordi man derved er meget synlig.
• Giv også andre mulighed for at opleve Sort Sol, skab ro omkring nattesædet.
Kilde: Naturstyrelsen