En familiekrønike om en gård i Randers

Agronom Jens Bach Andersen har begået et stykke læseværdigt skønlitteratur, der sætter land- brugets situation i den tyvende århundredes første halvdel i et nyt – og ganske sandfærdigt – lys.
20-10-2018 07:00:34
Det kommer til de fleste, når den store blodbøg midt i haven eller på gårdspladsen skal fældes.
Hvad ville dette træ ikke kunne have fortalt, hvis det havde mæle?
I et træs livsspænd af år gemmer sig nemt to verdenskrige, to-tre generationers virke på en gård med alle trådene til omgivelserne – forretningsmæssige, politiske, faglige, etiske, globale og ikke mindst de mere amourøse. Her er selve motoren til en historisk familiekrønike.
Lige netop dette perspektiv indrammer den fiktive krønike »Helstedgaard«. Skrevet af den i landbrugskredse velkendte agrochef Jens Bach Andersen, der til dagligt virker hos firmaet Bionutria i Randers. Og herefter ikke flere ord mere om forfatterens daglige og professionelle virke.
Det skulle da lige være den ubetingede kærlighedserklæring til den hedengangne Landbohøjskole som klækkested for agronomer, herunder både Jens Bach Andersen og en bror, der har støttet tilblivelsen af det skønlitterære værk.
 

Kendte gårde

Hvis de markante gårde på Randersegnen Fiskergaarden, Kærsminde, Gjessinggaard, Valdal, Svallinggaard, Fussingø og Overgaard lyder bekendte, og hvis fodbold, togdrift, olympisk skøjteløb, europæisk historie, herunder dansk landbrugs situation under og mellem verdenskrigene interesserer, ja så er her en bog, der kan fange enhver historieinteresseret bondesjæl. 
Helstedgaard er en meget modig bog, og hele tiden indfanges læseren i en tvivl om, hvad der er opdigtet og hvad der er historisk korrekt og konkret. Begge dele findes i bogen, ligesom Helstedgaards hovedbygning netop har været genstand for et salg og lokalplandebat i Randers’ nordlige udkant.
Gården findes og fandtes – og det gjorde også eksporten af stude til Tyskland og de tyske soldaters liv ved flødefronten under 2. verdenskrig eller for den sags skyld, at Helstedgaards hovedbygning anvendtes som lejr for tyske flygtninge.
 

Fakta driller

Mere fiktive er nok romancer og trakasserier mellem personerne på egnens gårde, selvom virkeligheden ofte overgår fiktionens fantasi. Et eller andet sted i krøniken har forfatteren placeret sine aner, og det placerer nogle bremsespor i fortællingen, der på sin egen drilske måde både opholder og driver læseren frem i en ellers meget letlæst bog. Skrevet lige ud ad landevejen i kronologisk orden og i en skøn sammenblanding af fiktion og drillende genkendelse af noget velkendt og faktuelt fra såvel lokalhistorien som verdenshistoriens hovedstol.
Allermodigst er det at anbringe de tre tyske begreber i rækkefølgen Blut, Boten, Ehre (blod, jord, ære, red.) – bogtitlens undertekst og bukket i jern og anbragt over hoveddøren på Helstedgaard. Hertil flytter den fiktive hovedperson, en velbeslået tysk forretningsmand, Peter Kämper, der – blandt en hel del andre i den virkelige verden – flyttede penge, engagement og sit eget korpus fra Tyskland til Danmark efter landets ydmygende nederlag i 1918.
 

Det ufortalte fortælles

Mens afdøde og storlitterat Klaus Rifbjerg beskrev sin borgerlige opdragelse og opvækst som sin litterære hovedstol, må Jens Bach Andersen også vedkende sig den hovedstol, han som debuterende forfatter trækker på. Storbøndernes indbyrdes liv og sammenrend, konflikterne og dilemmaerne på Randersegnen og tråde til Tyskland, som langt de fleste danske familier kan genfinde, hvis de studerer deres egen slægt en halv snes generationer bagud.
Uomtvisteligt er også de for længst fortrængte og politisk ukorrekte dilemmaer, danske landmænd, forretningsdrivende, arbejderbevægelse og de piger, der forelskede sig i tyske soldater. Den del af fortællingen, der kun nødtvungent omtales og perspektiveres, fordi trængslen omkring den autoriserede sejrherre-fortælling er umådelig stor blandt forfattere.
Nok handler bogen om en flig af modstandsbevægelse og heroisk modstandskamp og en herboende tysk landmands umulige situation i befrielsesrusen trods sin tiltagende danskhed i sind og sjæl. Men der har såmænd også indsneget sig kæpheste om balanceregnskab for kvælstofforvaltning – hvem skulle have troet dette muligt i en skønlitterær tekst?
 

Politisk ukorrekt

Dette sagt, er det befriende at få et indblik i herboende tyske, jødiske og danske landmænds frygt, driftsøkonomi, længsler og familiedramaer, mens jorden brændte. Det letteste – og næsten eneste – udgangspunkt for historiske romaner og som her, krøniker, har naturligvis været ukritisk og politisk korrekt at hengive sig til en heltemodig fortælling om modstandskampen og de helt overvældende mange helte, eftertiden har fundet frem.
Helstedgaard-krøniken fremstår ærligt om danskernes syn på verdenshistorien og ikke mindst deres liv i tiden mellem krigene, under og efter 2. verdenskrig. Nem at drages af og værd at læse for ikke blot landmænd på Randersegnen, men for alle, der vil byde sig selv en bid af historien og en form for forklaring på, hvordan et landbrugs storhed bliver til et ikonisk ankerpunkt for en bydel i det nordvestlige Randers.
 
Helstedgaard
■ Forfatter: Jens Bach Andersen
■ 332 sider
■ Kan købes hos forlaget bogForm
 og hos boghandlere
■ Pris: 280 kr.