Boganmeldelse: Farvel til bondesamfundet

- Jeg blev sidste led i slægtskæden og var ham, der lukkede og slukkede for familiens bondetilværelse. Det siger den mangeårige journalist, Aksel Hundslev, der har skrevet - og levet af at skrive - hele livet, men som først nu, som 81-årig, er debuteret som forfatter og har udgivet sin første bog.
01-12-2018 12:00:04

»Det mægtige kastanjetræ, der stod ved stuehusets venstre gavl, var det faste holdepunkt i min såvel som i tidligere generationers daglige færden på min fødegård. Træet var Hundslev Toftegårds vartegn, der ragede op og kunne ses overalt i landsbyen. Det gav skygge på varme sommerdage, når vi spiste middagsmad ved det udendørs langbord, det gav legetøj til os børn om efteråret, når kastanjerne dryssede af, det gav læ ved vinterstormenes rasen, og det lyste op med sine smukke blomster om foråret – og så var det hjemsted for generationer af ugler, som vi næsten betragtede som en del af gårdens husdyrhold.

Træet var en uundværlig del af mit barndomshjem.

Min oldefars søster plantede det i 1840 med bemærkningen: »Jeg ønsker, at Træet skal vokse sig stort og give Skygge til mange Generationer – og at Han, som fælder Træet, vil blive straffet for en endnu værre Forséelse!«

Bemærkningen var skrevet på et papir, som blev bevaret i min farfars skrivebordsskuffe, selv om generationer havde fundet den sidste sætning underlig.

Indtil midt i 1990’erne. Da fældede de daværende ejere træet. Kort tid efter myrdede manden sin kone i jalousi – mindre end fem meter fra, hvor kastanjetræet havde stået! Han kom naturligvis i fængsel for forséelsen.«

Under Kastanjetræet

Med disse både stemningsfyldte og dramatiske ord indleder den 81-årige Aksel Hundslev sin første bog »Under Kastanjetræet« med undertitlen »1940’ernes farvel til bondesamfundet«.

Efter opvækst på Hundslev Toftegård i den østfynske landsby Hundslev mellem Odense og Kerteminde, landbrugsuddannelse med blandt andet ni måneder på Dalum Landbrugsskole, studieår i Danmark og England, journalistuddannelse, mange år som journalist på dagblade og i TV og radio, foredragsholder, kronikør, klummeskribent og indlæser af lydbøger - er Aksel Hundslev nu også debuteret som forfatter.

Medrivende tidsbillede

I »Under Kastanjetræet« fortæller forfatteren med respekt, varme og humor - og i et flydende og letlæseligt sprog - om det lille østfynske landsbysogn Kølstrups beboere og deres dagligdag i de sidste årtier, før den tekniske udvikling stormede fremad og ændrede alting.
Med udgangspunkt i sin barndom og ungdom tegner han et medrivende tidsbillede af den stærke udvikling, der fik mærkbare følger for 1940’ernes og 1950’ernes landbrugssamfund.

Bogen er rigt illustreret med fotografier fra forfatterens barndom og ungdom på fødegården, der dannede rammen om tilværelsen for hans storebror, ham selv, to yngre søstre og deres forældre. Hundslev Toftegård var i mange år et af Danmarks mest anerkendte svineavlscentre, som Aksel Hundslevs far, Sigurd Hansen, drev med stor dygtighed.

Store ændringer

I bogen beretter Aksel Hundslev blandt andet, hvordan den rivende udvikling i årene efter anden verdenskrig ændrede landsbysamfundene i Danmark og gjorde op med århundreders statiske bondesamfund. Og hvordan nye landbrugsmaskiner i mark og stald satte en fart over feltet, som man hverken var vant til eller klar til.

Også i familierne så man en helt anden bevægelsesfrihed hos de unge. Således også hos Aksel Hundslev selv, der til en vis grad fulgte det traditionelle mønster ved i 1968 at overtage sin fødegård, som han ejede, indtil han - efter at have gennemført sin journalistuddannelse - som han selv udtrykker det: skippede landbruget i tide!

Bogen sætter blandt andet fokus på, at der i løbet af de første ti år efter krigen skete store ændringer i landsbyerne. Blandt andet som følge af, at dansk landbrug var nødt til at spare en stor del af arbejdskraften væk for at kunne matche de udenlandske konkurrenters moderne, mekaniserede niveau.

Befolkningstallet i landdistrikterne gik stærkt tilbage - med lukning af masser af små butikker og håndværksvirksomheder som følgevirkning. Som det for eksempel beskrives i bogen, kom man et godt stykke ind i 1950’erne, før der kom gang i udviklingen af velfærdsstaten. Og det var tydeligt, at 1940’ernes landsbyliv kun var godt for de økonomisk bedst stillede - på landet vil det sige gårdejerne.

En god fortælling

- Jeg var så heldig at blive født på en gård, påpeger Aksel Hundslev. Derfor kunne jeg da sagtens kalde de år for »de gode, gamle dage«, som nogle gør. Men jeg gør det ikke, for årene var kun gode for os få, mens det var umenneskelige tider for de fleste!

Forfatteren understreger i øvrigt, at han har bestræbt sig på, at »Under Kastanjetræet« skal være en bog for alle, der kan lide historie og en rigtig god fortælling - unge som gamle.

Og nærværende anmelders konklusion efter at have læst bogen må være, at bestræbelsen ser ud til at være lykkedes!